Reklameklassikere

Auping er ikke kun nyskabende, når det gælder udvikling af sengebunde, senge og madrasser, men har også været en tidlig foregangsvirksomhed inden for reklamekampagner. Auping designarv består således ikke kun af klassikere som Auronde og Essential, men også af reklameklassikere. På denne tidslinje viser vi et udpluk af kampagner fra Aupings rige reklametradition fra 1890 til i dag. 

1890-den-rigtige-seng-for-fremtiden
1890
"Den rigtige seng for fremtiden" Auping. Reklame fra år 1890

"Den rigtige seng for fremtiden"

De første annoncer for "Aupings sunde stålmadras" indeholder kun tekst og ingen billeder. Sloganet "Den rigtige seng for fremtiden" viser, at grundlægger Johannes Auping allerede var fremadskuende og en frontløber inden for innovation og design. Denne annonce blev også anbragt på spiralnetbundene som en label.

1900-plakat-original-auping-madras
1900
Plakat: "Original Auping madras" fra år 1900

Plakat: "Original Auping madras"

I starten af 1900-tallet blev det mere almindeligt at designe plakater med afbildninger. Ideen kom oprindeligt fra Frankrig, hvor de første plakater blev brugt til at annoncere sportsbegivenheder og teaterforestillinger.

1931-auping-tager-hånd-om-den-vigtigste-tredjedel-af-dit-liv-
1931
"Auping tager hånd om den vigtigste tredjedel af dit liv" reklame fra år 1931
van Alfen

"Auping tager hånd om den vigtigste tredjedel af dit liv"

Denne tidlige Auping-kampagne omfattede en række annoncer designet af reklamebureauet Alfen. Annonceserien bestod af tegneserieagtige illustrationer med tekster skrevet som limericks.

1942-auping-tager-hånd-om-din-søvn
1942
"Auping tager hånd om din søvn" reklame fra år 1942

"Auping tager hånd om din søvn"

I starten af krigsårene annoncerede Auping stadig i en avis, som blev tyndere og tyndere. Budskabet i disse annoncer var centreret om vareforfalskningsindustrien, som eksisterede allerede dengang.

1954-en-fyrstelig-seng
1954
"En fyrstelig seng" Auping. Reklame fra år 1954
Frans Mettes

"En fyrstelig seng"

Den hollandske illustrator Frans Mettes satte kulør på Aupings annoncer. Han tegnede plakater for Auping med en fyrste, en dykker og en abe i hovedrollen. Frans Mettes var en af de største plakatkunstnere før computeralderen, og hans plakater var ikoniske i gadebilledet i både by og land i flere årtier.

1959-auping-tegneserier
1959
Auping-tegneserier fra år 1959

Auping-tegneserier

En tegneserie med et tema, som var karakteristisk for 1950'erne: Kvinden gik hjemme og tog sig af husholdningen, og det var derfor hende, der valgte produkter og møbler til hjemmet. Dermed også sengen.

1960-advertorials-om-den-rigtige-liggestilling
1960
Advertorials om den rigtige liggestilling. Auping reklame fra år 1960

Advertorials om den rigtige liggestilling

I starten af 1960'erne blandede Auping sig i den offentlige debat om rygproblemer – med avisartikler som dem, vi i dag kalder advertorials. Her ser vi også for første gang Aupings logo, som vi kender det i dag.

Aupings logo er designet af Wim Crouwel, en af efterkrigstidens vigtigste grafiske designere, som var anerkendt både nationalt og internationalt.

1964-med-cleopatra-til-egypten
1964
Med Cleopatra til Egypten. Auping reklame fra år 1964

Med Cleopatra til Egypten

I året, hvor filmen af samme navn som Aupings populære daybed havde premiere, organiserede Auping en konkurrence. Hovedpræmien var en 17-dages flyrejse til Egypten. Auping lancerede en omfattende reklamekampagne med bl.a. plakater.

1973-de-farverige-halvfjerdsere
1973
De farverige halvfjerdsere. Auping reklame fra år 1973

De farverige halvfjerdsere

Lanceringen af designklassikeren Auronde, som blev tegnet af Frans de la Haye i 1973, blev ledsaget af en storstilet reklamekampagne med brochurer og annoncer – alt sammen i bedste halvfjerdserstil, naturligvis. Stilen er ikke kun kendetegnet ved brugen af farver, men også ved den valgte typografi.

1982-firsernes-podcast
1982
Firsernes podcast. Auping reklame fra år 1982

Firsernes podcast

I 1982 gik Auping for første gang live i radioen med et reklamespot for "den komfortable seng". Og i 1988 udgav Auping en LP-plade med afslappende musik og eventyret om Tornerose, genfortalt i en særlig Auping-udgave.

2005-auping-nights-better-days
2005
"Auping Nights, Better Days" reklame fra år 2005

"Auping Nights, Better Days"

I 2005 ser vi for første gang sloganet "Auping Nights, Better Days" i Aupings reklamer. Kampagnerne bliver også betydeligt mere moderne og storstilede. Der lanceres tilmed en wellness-seng med luftmassage – en specialudgave af den populære Auping Royal – på verdens førende luksusmesse, Miljonair Fair.

2012-den-knaldgule-essential
2012
Den knaldgule Essential. Auping reklame fra år 2012

Den knaldgule Essential

Til lanceringen af Essential, verdens første fuldt ud genanvendelige seng, vælger Auping en iøjnefaldende kampagne med en knaldgul seng. Det er noget, man lægger mærke til. Men for Auping var det ikke usædvanligt at bruge stærke farver – hvilket også gælder den dag i dag. Auping er kendt for en nøje udvalgt og omfattende farvepalet.

2018-auping-with-love
2018
Auping, with love. Reklame fra år 2018

Auping, with love

I 2018 tager Auping afsked med sloganet "Auping Nights, Better Days" og introducerer payoffet "Auping, with love". Og brandet bliver tydeligt associeret med menneskelige følelser i både ord og billeder.

I dit soveværelse laver du meget andet end at sove. Det er her, I altid finder sammen igen. Hvor I giver hinanden kærlighed og trøst. Og hvor I fejrer selve livet. Det er disse stunder, en seng fra Auping er lavet til.

Det er ikke kun senge, Auping udvikler og producerer med stor omhyggelighed og øje for detaljen – også kærligheden til smukke ting går igen som en rød tråd i alle reklamekampagnerne.