Hvad er cirkularitet?

Genanvendelse, upcycling, downcycling og cirkularitet – der bruges mange forskellige definitioner, når vi taler om bæredygtige madrasser. Faktisk så mange, at det kan holde dig vågen om natten, hvis du prøver på at huske dem alle sammen. Derfor får du hermed en enkel forklaring:

Genanvendelse er den overordnede betegnelse, der dækker over forskellige former for genbrug. Upcycling er den form for genanvendelse, hvor et materiale med lav værdi bruges til fremstilling af noget med en højere værdi. Det kan f.eks. være plastaffald, som bruges af sportsbrands til fremstilling af sneakers, eller madrasser, hvis betræk er fremstillet af plast fra havet.

Downcycling er den form for genanvendelse, hvor et materiale genbruges en enkelt gang eller to i et produkt med en lavere værdi. F.eks. bruges skummet fra komfortlaget i madrasser til fremstilling af judomåtter, tæppeunderlag eller lydisolering. Det er positivt, at madrassen ikke bliver smidt direkte på deponi.

Men når materialerne fra madrassen har udtjent deres nye liv som judomåtte, bliver de deponeret. Og det er en skam.

Cirkularitet er den højeste form for genanvendelse. Her kan alle materialerne i et produkt genanvendes i det uendelige. De kan bruges igen og igen og bevarer hele tiden den samme høje kvalitet. Ringen er sluttet, ingen værdi går tabt, og der genereres intet affald. Dét er cirkulært. Det starter allerede i produktets designfase. Og det er lige præcis, hvad Auping beskæftiger sig med.

Læs mere om vores bæredygtige drømme