Hvordan ser den cirkulære genanvendelsesproces ud?

Hvordan ser den cirkulære genanvendelsesproces ud?

Hos Auping arbejder vi for en verden uden affald. Det er f.eks. vores ambition, at ingen madrasser skal ende som affald eller på forbrændingen. Derfor etablerede vi allerede i 2011 Auping Take Back System, hvor vi tilbyder at tage din gamle madras med retur, når vi afleverer din nye Auping madras. Vi tager alle madrasser med retur – uanset brand. Herefter sørger vi for, at den bliver forarbejdet på den rigtige måde.

Men vi vil gerne gøre det endnu bedre. Som madrasproducent har vi påtaget os vores ansvar ved at udvikle en madras, hvor materialerne kan genanvendes. Madrassen hedder Auping Evolve. Her kan alle materialer bruges igen og igen til fremstilling af en ny Auping madras. Det betyder, at vi ikke længere har noget affald, at ingen materialer behøver ende på forbrændingen, og at vi lukker kredsløbet. Dét er cirkulær økonomi. Og det er sådan, vi ser fremtiden.

Hvor står vi nu?
Produktet (2020)

Vi har udviklet en madras af polyester og stål, som er nem at skille ad, fordi de forskellige dele er hæftet sammen ved hjælp af Niaga® Adhesive. Efter brug kan de forskellige dele om forarbejdes til værdifulde råmaterialer, som efterfølgende kan bruges til fremstilling af en ny madras. Det er et gennembrud i madrasindustrien.

Hvad sker der med de cirkulære madrasser, der kommer retur?
Optimering af genanvendelsesprocessen (2020-2025)

Vi skal nu i gang med at etablere og optimere en effektiv genanvendelsesproces. Det gør vi sammen med vores leverandører og vores partnere, så vi om en årrække har fået etableret en genanvendelsesproces for de mange cirkulære madrasser, der kommer retur. Vi anvender også viden og erfaring fra genanvendelsesinfrastrukturer, der allerede er fuldt udviklede og fungerer effektivt, f.eks. for polyester og PET-flasker. De få Auping Evolve madrasser, der begynder at komme retur til Deventer, bruger vi til optimering af vores genanvendelsesproces.


Hvad gør vi, når der kommer store mængder madrasser retur?
Helt lukket kredsløb (fra 2026)

Til den tid er genanvendelsesprocessen på plads og parat til en effektiv forarbejdning af de gamle cirkulære madrasser. Men hvordan sikrer vi, at de brugte cirkulære madrasser ender i den rigtige genanvendelsesproces?

Her har vi brug for din hjælp til at opnå en korrekt forarbejdning. Når du køber en Auping Evolve, beder vi dig derfor registrere den, så vi kan holde dig opdateret om returprocessen. Når du er helt færdig med at sove på madrassen, sørger vi for, at den ikke ender som affald.

Registrer din Auping Evolve

Når du engang har slidt din Auping Evolve madras helt op, har den stadig værdi. Hjælp os med at sikre, at din gamle madras ikke ender som affald, ved at registrere din Auping Evolve. 

Registrer min Auping Evolve