Mobile Menu
Menu
Search
28 maj 2020

Få et smart soveværelse

Gør dit soveværelse til et endnu skønnere sted ved hjælp af Aupings smart-teknologi. Det behøver slet ikke at være kompliceret at gøre din hverdag mere smart med nyeste teknologi. Med Auping Smart Base og Homey kan du forbinde alle de smarte apparater i dit hjem – ét sted. Og det får du glæde af hele dagen lang – og natten med. Her er et par eksempler:

Din morgenrutine

Drømmer du om en blid og behagelig måde at vågne på om morgenen? Det kan du nu.

Auping Smart-alarm har forskellige muligheder for at vække dig. Du kan vælge, om du ønsker at blive vækket af den velkendte vækkeurs-lyd, med et blidt puf af sengebunden eller at ryg-enden af sengen hæves, så du sidder klar til morgenkaffe på sengen. 

At vågne midt i den dybe søvnfase er ubehageligt. Derfor sørger vores Smart Alarm for at vække dig i den lette søvnfase. Selvfølgelig indenfor en halv time fra den indstillede alarm.  Vi ville nødigt have at du kom for sent op.

Kom hjem til et frisk og rent hjem!

Når du ikke er hjemme, kan du aktivere den smarte ventilator i dit soveværelse, så der luftes ud i soveværelset, mens du er ude. Samtidig kan du lade robotstøvsugeren køre en runde i huset, så gulvene bliver rene. Og når du kommer hjem igen, kan du tænde for radioen ved hjælp af din stemme og lytte til din yndlingspodcast i et rent og friskt hjem.

Spar energi på en nem måde

Smart teknologi er den samlede betegnelse for alle dine intelligente apparater. Og smart teknologien kan også hjælpe dig med at spare på energien. Du kan f.eks. indstille din smarte termostat, så den automatisk sænker temperaturen inden sengetid, som du selv kan indstille.

Du kan også indstille alle apparater i huset til at slukke, når alle forlader hjemmet. Det er praktisk, når din bofælle måske har været glemsom og ladet lyset stå tændt.

Ved sengetid

Appen til Auping Smart base giver dig en påmindelse, når det er tid til at gå i seng, så du er sikker på at få tilstrækkelige timer hver nat. Og det er skønt, at gardinerne samtidig automatisk trækkes for, lyset i dit soveværelse dæmpes en smule, og sengen automatisk indtager din yndlingsposition.

Lad Aupings smarte teknologi forberede alt til din sengetid, mens du kan børste tænder og hoppe i nattøjet imens.

Mens du sover

Mens du ligger og sover, sørger Auping Smart base for, at din partner ikke holder dig vågen med irriterende snorkelyde. Med snorkefunktionen vil din snorkende partner f.eks. få et lille puf, så han eller hun vender sig på siden – og stopper med sin snorken.

Og mens du sover, kan du få klaret opvasken til dagen efter. Du kan nemlig programmere din opvaskemaskine til at køre om natten, så du slipper for at høre på den, mens du slapper af på sofaen om aftenen. Så kan du nyde dejlig fred og ro i de vågne timer.

Athom Homeys hjemmeside kan du læse, hvor nemt det er at koble alle dine intelligente apparater sammen. Her kan du også finde endnu flere ideer til, hvordan du gør dit hjem og dit soveværelse "smart".

Sov godt.