Mobile Menu
Menu
Search

Nye tekstiler: Tekstilkollektionen udvidet med Molly og Points

Molly
Et af de nye tekstiler er serien Molly. Det er fremstillet af 100% fåreuld fra Norge og New Zealand. Det er lykkedes den danske tekstilleverandør Kvadrat at skabe farveløse blandinger af beige/brun uld, som giver tekstilet naturlige nuancer i varm grå, ecru og brun. Med andre ord i fårets egne naturlige farver. Kollektionen består af seks forskellige farver. Molly produceres helt uden kemiske processer eller syntetiske tilsætningsstoffer.

Points
Points er endnu en tekstilserie, som er fremstillet på en ganske særlig måde. Tekstilerne fremstilles udelukkende af genanvendte tråde fra brugt tøj, brugte tekstiler og stofrester, som indsamles, sorteres efter farve, oprives og bruges til vævning af nye tekstiler. Tekstilerne fremstilles i trådenes oprindelige farver og indfarves således ikke på ny. Points kollektionen består af syv forskellige farver.

Tekstilerne Molly og Points er fremstillet af monomateriale, dvs. ikke af en blanding af naturlige og kemiske materialer. Desuden anvendes der ingen kemiske processer til produktionen. Det gør Molly og Points nemme at genanvende, når de har udtjent deres levetid.

Sov godt med god samvittighed – Auping Essential

Nem at samle og skille ad
Da vi designede Essential, tænkte vi nøje over sengens opbygning. Ved at anvende så få materialer som muligt og samle delene på en smart måde er sengen blevet nem at skille ad, uden at den bliver beskadiget (og samtidig er der ikke længere så mange skruer og bolte, som kan forsvinde). Det er praktisk, når du skal flytte, men også når sengens materialer skal sorteres og genanvendes.