Mobile Menu
Menu
Search
13 december 2019

5 gode råd til en bedre søvn

Søvnløse nætter og afbrudt søvn kan have stor indvirkning på din daglige trivsel og generelle sundhed. Og det kan være dybt frustrerende at have de bedste intentioner om at få en god nats søvn – uden at det lykkes.

1. Skab et godt indeklima i dit soveværelse

En god start er at skabe de bedste rammer for en god søvn i soveværelset. Dit soveværelse skal helst ikke være for varmt, når du skal sove. Du kan fx vælge at have et vindue på klem i løbet af natten, så der hele tiden kommer nyt luft til rummet.

Du kan også skabe et godt indeklima med grønne planter i soveværelset. Mange planter har den egenskab, at de renser luften og derfor forbedrer luftkvaliteten både i dag- og nattetimerne.

Vi bruger mange timer i vores seng – og derfor er det også en god investering at finde en madras, der giver dig den støtte og komfort, du foretrækker. Hverken dyne eller madras skal være årsag til, at du ikke får din søvn.

Desuden er det altid en god idé at fjerne distraktioner fra soveværelset. Tv, vasketøj eller for mange møbler i soveværelset kan være forstyrrende for øjet – og skabe uro. Er der ro omkring dig, vil du også blive roligere og have lettere ved at falde i søvn.

2. Giv tid til søvn

Det er meget individuelt, hvor meget søvn, vi hver især har behov for. De fleste voksne har brug for 7-8 timers søvn hver nat for at være veludhvilet. Ofte vil det være en god ide at gå i seng før kl. 23 hver aften, da du på den måde sikrer, at der er tilstrækkeligt med timer at sove i.

Og det er vigtigt at prioritere søvnen og sørge for, at der er tid til at få de timer, du har brug for hver nat.

Hvis du hver dag sørger for at gå i seng i god tid – og på samme tid - vil du skabe en regelmæssig døgnrytme, der kan hjælpe en bedre søvn på vej.

Hvad er fordelene ved en indbygget topmadras?

De fleste har prøvet at ligge og vende og dreje sig i mørket uden den mindste følelse af træthed.

Men er du ofte eller dagligt plaget af søvnløshed eller afbrudt søvn i løbet af natten, kan det være ret hæmmende i dagligdagen. Her kan trætheden ofte melde sig midt på dagen, og koncentrationen vil dale hurtigere, end den burde i de vågne timer.

For nogle kan ganske små ændringer i hverdagen gøre en stor forskel på søvnkvaliteten. Det kan fx dreje sig om at indføre nye rutiner inden sengetid eller at ændre på omgivelserne i soveværelset.

Kunne du bruge nogle gode råd?

Vi har samlet 5 enkle råd til dig, der gerne vil have det bedste udgangspunkt for en bedre søvn.

3. Sunde ritualer inden sengetid

De aktiviteter vi har, inden vi skal sove kan have stor indflydelse på vores søvnkvalitet. Op til en time inden du skal i seng, kan det være en god ide at forberede kroppen på, at den snart skal falde til ro.

Det kan du hjælpe på vej på flere måder.

Sørg for at undgå tid med mobilen eller fjernsynet en time før du skal sove. Al lys påvirker hjernen og øger aktiviteten – derfor er det en god ide at holde sig fra de lysende skærme og dæmpe belysningen i hjemmet. Særligt det blå lys fra mobiltelefoner og tv-skærme kan påvirke hjerneaktiviteten og skjule søvnigheden.

For mange kan et varmt bad eller en kop te hjælpe kroppen med at falde til ro.

4. Undgå koffein og tunge måltider

Nyder du en kop kaffe kort tid før sengetid? For at sikre en bedre søvn er det en god ide at gemme kaffen til morgenstunden. Koffein påvirker nemlig hjernen – og kan virke søvnforstyrrende.

Undgå helst alle drikkevarer der indeholder koffein – som cola, energidrikke og noget te.

Er du sulten, inden du skal sove, er det en god ide at spise et let måltid, som fx en rugbrødsmad eller en lille skål youghurt. Det holder blodsukkeret stabilt længe, så din søvn ikke forstyrres, fordi du er sulten.

Mange tror, at det er forkert at spise lige inden sengetid. Men så længe det er et lille og let måltid, er det kun en fordel at spise, hvis du føler dig sulten.

5. Dyrk motion – men ikke lige før sengetid

Motion og bevægelse er vigtigt for vores generelle sundhed og velvære. Og det er en god ide at røre sig hver dag i mindst 30 minutter.

Så vidt muligt skal du dog helst undgå hård træning op til din sengetid, da det udskiller en masse adrenalin i kroppen, som kan holde dig vågen.

Daglig motion kan bidrage til en bedre søvn – så længe den foregår i løbet af dagstimerne.

Søvnens betydning

Søvnen er en vigtig del af vores generelle sundhed og trivsel – både fysisk og psykisk.

Hos Auping hjælper vi dér, hvor vi kan. Med at skabe de bedste omstændigheder for en god nattesøvn – med en madras, dyne og hovedpude – der giver dig den helt rette komfort om natten.

Vil du gerne vide mere om søvnens betydning?

Læs vores artikel, der dykker ned i emnet.

Søvnens betydning »