21 september 2020

Er du et A eller B-menneske?

Er morgenen den bedste tid på dagen for dig, eller har du tendens til at trykke på vækkeurets snooze-knap et par gange, inden dagen kan gå i gang? I os alle findes et biologisk indre ur, som ubevidst påvirker vores døgnrytme og bestemmer, hvornår vi er mest friske på dagen, og hvornår søvnigheden melder sig. Bliv klogere på hvad det vil sige at være et A og B-menneske, og hvordan du kan ændre din rytme, så du er sikker på at få nok søvn.

Hvad er forskellen på et A og B-menneske?

Når vi taler om A og B-mennesker, handler det om døgnrytme. Det er forskelligt fra person til person, hvornår på døgnet vi foretrækker at være vågne, og hvornår vi foretrækker at sove. Og det er den helt store forskel på et A og et B-menneske.

Et A-menneske er generelt kendetegnet ved at gå tidligt i seng om aftenen og vågne frisk og veludhvilet om morgenen. Ofte behøver et A-menneske ikke at sætte en alarm, fordi deres indre ur vil vække dem helt af sig selv.

De trives godt med aktiviteter i løbet af dagen, og knap så meget med arrangementer, der kan strække sig ud på de sene aften- og nattetimer.

Kendetegn ved A-mennesket

  • Vågner af sig selv, udhvilet
  • Tager sjældent lure i løbet af dagtimerne
  • Falder let i søvn, når de går i seng
  • Trives med dagsarbejde
  • Har mest energi om formiddagen og tidlig eftermiddag
  • Foretrukne måltid er morgenmad
  • Kan bedst lide at træne om formiddagen
  • Går i seng mellem kl. 21 og 22.30 om aftenen

Et B-menneske kan, modsat A-mennesket, have svært ved at møde kl. 8 i skole eller på arbejde. De går senere i seng end A-mennesket og vil sjældent kunne falde i søvn, hvis de går tidligt i seng.

Derfor får de ofte færre timer og vågner sjældent veludhvilet. Til gengæld trives de med sociale arrangementer i weekenderne, hvor de kan være sent ude og sove længe dagen derpå.

Kendetegn ved B-mennesket

  • Bruger snooze-knappen flere gange om morgenen
  • Har mest energi i den sene eftermiddag og om aftenen
  • Har ikke en fast døgnrytme – de sover ofte senere i weekender
  • Får mindre søvn og vågner sjældent udhvilet
  • Tager ofte lure i dagtimerne
  • Foretrukne måltid på dagen er aftensmad
  • Kan bedst lide at træne om aftenen
  • Går ofte i seng omkring eller efter midnat

Er det bedst at være A eller B-menneske?

I sig selv er det hverken bedst at være et A eller B-menneske. Men i dag er vores samfund – og vores dagsrutine – indrettet så det går langt bedre i spænd med A-menneskets døgnrytme.

Vi skal ofte møde i skole eller på arbejde om morgenen mellem kl. 8 og 9, og her kan det være udfordrende at være et B-menneske. Det betyder nemlig, at B-mennesket sjældent kan nå at få tilstrækkeligt med nattetimer.

Arbejds- og skolelivet vil derfor ofte have et ’skema’, der passer bedre til A-menneskets døgnrytme, hvor energien og aktivitetsniveauet er på sit højeste mellem kl. 8 og 16.

Og det er netop søvnnivauet, der kan være udfordrende for B-mennesket i dag.

Får vi nok søvn hver nat, kan vi nyde godt af en højere præstation- og koncentrationsevne, en bedre struktur over vores tid og et generelt højere energiniveau.

Derudover er søvnen også afgørende for vores generelle sundhed. For lidt søvn påvirker ikke blot humør eller energiniveau, det påvirker blandt andet også immunforsvaret, der svækkes ved vedvarende søvnunderskud.

Det kan derfor være en god ide at arbejde med din døgnrytme, hvis du er et rendyrket B-menneske.

Sådan bliver du (mere) et A-menneske?

Det er ikke altid nemt at skulle arbejde imod sin biologiske døgnrytme. Men ofte kan du ved hjælp af nogle enkle råd arbejde mod at blive mere A-menneske – og få lettere ved at falde i søvn om aftenen, og dermed være mere veludhvilet om morgenen.

5 gode råd til lettere at falde i søvn

  1. Undgå tobak, alkohol og koffein om aftenen
    Alle tre stimulerer hjernen og forstyrrer den naturlige søvnighed. Selvom du ikke mærker effekten selv, vil den stadig registreres af hjernen og forstyrre din søvn.
     
  2. Sluk for skærmene og det skarpe lys
    Når aftentimerne kommer, er det en god ide at holde belysningen på sit laveste og helt undgå tv, mobil og tablets. Læs en bog, tag et bad eller nyd noget stille musik. Det hjælper hjernen med at falde til ro – og derfor dig med at falde i søvn.
     
  3. Bevæg dig i løbet af dagen
    Motion har en rigtig god effekt på dit søvnbehov. Sørg for at dyrke motion eller bevæge dig i løbet af dagen. Undgå dog hård motion lige op til sengetid, det kan nemlig give den modsatte effekt og holde dig vågen.
     
  4. Undgå at tage middagslure
    Du skal helst undgå de længerevarende middagslure og længere powernaps. Hold dig i stedet for vågen i de lyse timer, så du kan mærke behovet for søvn, når aftenen falder på. Har du alligevel brug for at lukke øjnene i løbet af dagen, kan du få et par gode råd til powernaps her.
     
  5. Giv kroppen tid til at vænne sig til nye søvnvaner
    De første dage vil du sikkert have udfordringer med at falde i søvn. Kroppen skal lige vænne sig til, at den skal sove tidligere. Husk at du får masser af god hvile, selvom du ikke falder i søvn med det samme. Og er du lysvågen i længere tid, kan du læse lidt i en bog i sengen, så du hurtigt kan lægge den fra dig, når søvnigheden sniger sig ind på dig. Giv dig selv god tid til at vænne dig til den nye sovevane. Her er et par gode råd, hvis du ikke kan sove.

Læs mere om søvn

Find mere inspiration til søvn og hvordan du sover godt i vores nyhedsunivers.

Få blandt andet vores bedste råd til en bedre søvn eller find ud af hvad du kan gøre, hvis du ikke kan sove.