16 marts 2021

Farver til dit soveværelse, der skaber ro

Soveværelset skal gerne være et helle, hvor der er fred fra indtryk, lyde og lys. Det skal være et rum, der får os ned i gear og giver os lyst til at sove. Her kan farver have en positiv effekt og være det, der sætter prikken over i’et til rummet – og til din indre ro. De farver du vælger at omgive dig med i dit soveværelse har nemlig indflydelse på din sindsstemning. De kan være med til at skabe større ro og bedre mulighed for at falde i søvn. Hos Auping udvælger vi nøje de farver, der bruges i både sengerammer, sengetøj og tilbehør, så du kan skabe en rolig oase i dit soveværelse, der indbyder til søvn.

Find de perfekte nuancer for dig

Vi har alle vores egne præferencer, når det kommer til farvevalg. Nogle foretrækker et soveværelse i mørkere toner. Her kan indretning og farvevalg skabe en hule-fornemmelse, som mange finder ro i.

Andre foretrækker, at soveværelset er lyst og luftigt, da det giver en bedre ro og en større fornemmelse for plads omkring sig.

Og netop nuancerne i soveværelset kan hjælpe dig med at give den helt rette følelse af ro – uanset om du foretrækker farver, der har en omsluttende egenskab, eller du søger nuancer, der åbner rummet op.

Aupings farvepalet

Hos Auping byder vi jævnligt nye farver velkommen til vores eksisterende sortiment af senge. Du har altid mulighed for at vælge præcis din foretrukne sengeramme – og sætte dit personlige præg på designet med en af Aupings mange farver.  

Vores nuancer varierer fra klassiske basisfarver til klare og skarpe nuancer, der skaber blikfang. Fælles for hele farvepaletten er, at de bidrager til at skabe ro, uanset om du er til de mørke eller lyse farver.

Herunder kan du se Aupings farver – og finde den helt rette nuance til din seng.

Sand Beige

Denne nuance er sart, naturlig og enkel. Ofte vil sandfarvede eller beige nuancer have en beroligende effekt, og de passer perfekt ind i den nordiske indretning.

Er du til de lyse nuancer, har du mulighed for at kombinere de rolige nuancer med hinanden – både i valget af din sengeramme og sengetøjet. Denne tone-i-tone-kombination giver et varmt, roligt og stemningsfyldt soveværelse uden for mange indtryk.

Du kan fx vælge din favorit seng fra Auping i Sand Beige og tilføje det sandfarvede og enkle Highrise sengetøj for et enkelt look.

Pure White og Deep Black

Kontraster mødes også i Aupings farveunivers med vores klare hvide og dybe sorte.

Den enkle, hvide nuance, har en dråbe gul i sin farve. Det giver en anelse varmere hvid, der stadig står klar og fin uden at gøre dit soveværelse sterilt i sit udtryk.

Overfor den hvide findes den dybe, rolige sorte farve, der giver soveværelset et maskulint og roligt udtryk.

Både den hvide og sorte farve kan nemt komplimenteres af de klare farver, du kan finde i Aupings sortiment af sengetøj.

Kombiner fx en sort seng med Infinity sengetøj i lyse nuancer eller Soho i dybe blå nuancer.

Cool Grey og Warm Grey

Grå har den egenskab, at den matcher nærmest alt, den indrettes sammen med. Klare farver, nedtonede farver og naturlige materialer vil alt sammen stå smukt sammen med Aupings to toner af grå – den kølige og den varme grå.

I Aupings Cool Grey nuance er der tilført en smule blå farve for at give den en beroligende og kølig tone.

Aupings Warm Grey er en kvartsgrå, der skaber en hyggelig og varm atmosfære i soveværelset.

Begge nuancer vil i alt sin enkelthed passe ind i ethvert soveværelse og til enhver stil.

Pine Green

Bring en del af naturen inden for i dit soveværelse med en smuk grøn farve.

Som en del af Aupings farvepalet, kan du vælge Pine Green, der er en afdæmpet, varm og fyldig nuance. Her kan du skabe alt fra en maskulin, mørk indretning til et feminint og farverigt soveværelse.

Den grønne farve kan give et strejf af kulør til det hvide soveværelse og fungerer perfekt som et trendy og moderne indspark. Denne nuance fungerer både med mørke farver som blå og med lysere farver som rosa.

Med denne naturlige grønne kan du skabe en rolig og afslappende stemning i dit soveværelse.

Blush og Dusty Red

Hvis du gerne vil give dit soveværelse en klar farve, der sender et statement, er Dusty Red et godt valg. Den unikke farve er nedtonet med et strejf af grå farve, så den ikke er knaldrød, men derimod varm og indbydende.

Også Aupings Blush skaber en varm stemning i soveværelset. Den sarte rosa-farve passer perfekt til naturlige materialer som træ.

Begge nuancer kan sagtens kombineres med andre klare farver, som fx Aupings Canyon sengetøj, der indeholder varme nuancer som gul, rosa, rød og mauve.

Her har du mulighed for at sætte kulør på soveværelset, uden at det bliver for dominerende.

Royal Blue og Night Blue

Blå har en evne til at skabe ro samtidig med, at soveværelset får et farverigt indslag.

Royal Blue er en klar kongeblå nuance, der henleder tankerne til den blå himmel og det dybe hav. Her får du en intens farve, der samtidig virker beroligende.

Aupings anden blå nuance, Night Blue, er en dyb mørkeblå farve, der skaber en klassisk indretning i soveværelset.

Begge nuancer er ideelle til et soveværelse, hvor man ønsker at finde ro. Begge farver kan kombineres med sengetøj i samme dybe blå farver for et roligt og klassisk udtryk eller med farverigt sengetøj for en frisk stemning.

Træ med forskellig bejdsning

Aupings sengemodeller, Noa og Auronde, har en sengeramme, der er lavet af træ, som du kan finde i forskellige farver i sin bejdse.

Med disse to senge kan du derfor skabe præcis den indretning, du drømmer om – uanset om det er den mørke og intime eller den lyse og enkle.

Noa og Auronde fås i de mørkere nuancer i en sort, brun, grå eller blå.

I de lysere farver kan du vælge mellem naturlig eg, naturlig valnød og hvid.

Design din Auping seng med eget farvevalg

Vil du gerne kombinere en af Aupings senge med din favorit-nuance? Med vores konfigurator har du mulighed for at designe din egen personlige Auping seng.

Her kan du vælge sengeramme, farven på sengen, størrelse, sengebund, madras og meget mere. Du kan altså sammensætte en seng præcis ud fra dine ønsker – lige fra designet til komforten.

Prøv vores konfigurator, og se hvordan din nye seng vil se ud.

Design din egen Auping seng