7 januar 2022

Feng Shui - Sådan indretter du dit soveværelse

Soveværelset skal gerne være hjemmets roligste rum. Det er her vi skal samle energi til næste dag gennem en god nats søvn. Hvis du gerne vil skabe en afslappende atmosfære i dit soveværelse, kan du lade dig inspirere af indretningsprincipperne inden for Feng Shui. Her hviler fokus på at skabe harmoni mellem os mennesker og vores omgivelser, så vi fyldes med velvære og ro.

Hvad er Feng Shui?

Feng Shui bygger på en grundtanke om, at vi som mennesker påvirkes af alt, der omgiver os – både i naturen og i vores hjem. Det er en mere end tusind år gammel kinesisk filosofi, der tager afsæt i taoismens begreber om yin og yang og chi-energier.

Selvom Feng Shui ikke bygger på en naturvidenskabelig funderet sandhed, er det alligevel anerkendt blandt flere forskere, at vores omgivelser har en effekt på vores velbefindende - og i soveværelset også på vores søvnkvalitet. Måske en indretning af dit soveværelse med Feng Shui kan give dig en fornyet ro og bedre søvn?

Lyst og roligt soveværelse med Aupings Original seng

Sådan opnår du Feng Shui i soveværelset

Der findes mange måder at bringe mere Feng Shui ind i soveværelset på. Vi har samlet 5 vigtige indretningsprincipper inden for Feng Shui, som forhåbentligt kan sikre dig ro, afslapning og en endnu bedre søvn.

1. Sengens placering

Sengen er det største og absolut vigtigste møbel i soveværelset. Inden for Feng Shui er det heller ikke helt ligegyldigt, hvordan du placerer sengen i soveværelset, hvis du vil skabe god energi.

Din seng skal placeres, så du har udsyn til både døre og vinduer i dit soveværelse. Du skal altså helst ikke ligge med ryggen mod et vindue eller en dør. Et overblik over rummet vil skabe tryghed, der vil sikre, at du opnår ro og får en bedre søvn.

I følge Feng Shui må din seng aldrig placeres, så sengebenene er på linje med en døråbning. Denne placering kaldes for ”dødstillingen”. Du skal også undgå at placere din seng op ad samme væg, som døren er placeret.

Du får den bedste ro ved at placere sengen op ad en væg, hvor der er udsyn til alle vinduer og døre og luft på begge sider af sengen.

2. Sengegavl giver ro

For at opnå Feng Shui i dit soveværelse, skal du helst have en sengegavl, der er placeret op ad væggen. I følge filosofien vil en sengegavl nemlig sikre dig stabilitet i livet, og den vil give tryghed og støtte.

Den bedste sengegavl inden for Feng Shui er den, der er fastsat på sengen.

3. Symmetri på hver side af sengen

I Feng Shui hænger harmoni og symmetri tæt sammen. Og ved at tilføje symmetri i soveværelset indbyder det til tosomhed og kærlighed.

I praksis betyder det, at du gerne skal have to sengeborde, to sengelamper og to dyner og hovedpuder. Hvis du har en partner sikrer det, at I har jeres eget, selvom I deler soveværelse. Og for enlige bliver soveværelset indrettet, så der er plads til to i fremtiden.

Alt behøver ikke at matche, så længe du får god følelse af indretningen.

4. Ingen rod i Feng Shui

Mange kan nok nikke genkendende til, at der kan snige sig ting og sager ind i soveværelset, som egentlig ikke hører til. Træningsudstyr, rejsetasker og småting, der ikke lige har fået en plads i hjemmet kan nemt placeres i soveværelset – fx under sengen.

Men inden for Feng Shui hører rod ikke hjemme i soveværelset. For at du kan finde ro skal dine omgivelser også være rolige.

I følge Feng Shui vil opbevaring under sengen påvirke din underbevisthed, og det vil blive sværere at hvile i dit hjem. Hvis det er muligt, skal du derfor helst undgå at have noget under sengen.

5. Feng Shui i farver

Hvis du vil følge farvepaletten inden for Feng Shui, skal du gå efter rolige naturfarver. Det kan være alt fra knækket hvid, rosa og cremefarver til brune, blå og grønne nuancer.

Du kan tilføje farver på mange måder udover at male en væg. Sengerammen, tekstiler og billeder kan også give et strejf af farve i dit soveværelse.

Auping Original med hovedgærde

Byd ro og harmoni inden for i soveværelset med Auping

Det er nok ikke alle, der har mulighed for at følge de 5 indretningsprincipper helt til fulde. Heldigvis rummer Feng Shui også en holdning til de materialer og det design, som vi omgiver os med. Det er nemlig ligeså vigtigt at finde en seng, der både er visuel flot og giver dig den helt rette komfort, når du sover.

Og her møder Feng Shui også Aupings filosofi om at kombinere et smukt design med optimal komfort.

Hos Auping skaber vi senge og tilbehør til soveværelset, der skal hjælpe med at bringe en følelse af ro frem i rummet og i dig. Vores design er karakteriseret ved at have enkle og rene linjer. Et design skal aldrig forstyrre øjet, men derimod passe til den stil, du foretrækker og give mulighed for at få en god nattesøvn.

Sengerammer til alle soveværelser

Hos Auping har vi et udvalg af forskellige designs og farvepaletter, så du kan skabe præcis den stemning, du ønsker. Alle Aupings sengerammer kan fås med en sengegavl, hvis du gerne vil bringe mere Feng Shui ind i soveværelset.

Vi ved, at ingen soveværelser er ens, og det har vi taget højde for i vores designs.

Derfor vil du møde et smukt design, uanset hvordan du placerer din seng i dit soveværelse. Drømmer du f.eks. om at placere sengen midt i rummet (selvom det ikke er særlig Feng Shui venligt), kan du sagtens det. Alle sider på en seng fra Auping er skabt til at blive set. 

Komfort er grundlaget for alt vi skaber

En god madras er essentiel for kvalitetssøvn, uanset om du spørger Feng Shui eller os.

Hos Auping mener vi, at en god madras er skabt af kvalitetsmaterialer, der giver den helt rette støtte. Alle vores madrasser kommer med flere komfortzoner og Aupings Vivo madras har også temperaturregulerende egenskaber, så du aldrig får det hverken for varmt eller for koldt.

Og med Auping Evolve kan du udvælge en madras ud fra din unikke kropstype – alle med komfortzoner, der giver den optimale støtte til netop dig.

Uanset om du indretter ud fra Feng Shui eller Auping vil en god, komfortabel madras være den bedste vej mod en god søvn.

Aupings puffer og puder i nyeste rolige farver

Bløde tekstiler til soveværelset

De bløde materialer er en stor del af at bringe mere Feng Shui ind i soveværelset. Det du omgiver dig med eller sover i skal være af materialer i høj kvalitet.

Det samme fokus har vi hos Auping. Vores sengetøj er altid fremstillet af bomuld eller bomuldssatin, der er et åndbart materiale, som føles blødt og behageligt mod huden. Her har du også mulighed for at bringe flere farver ind i soveværelset; fra de rolige, lyse nuanser til de mere støvede og mørke.

Vi råder over mange tekstiler og tilbehør til soveværelset, der kan skabe varme. Find smukke puffer i naturlige farver, udvælg lidt pyntepuder i flere former eller find et sengetæppe, der kan give ekstra lune til soveværelset.