Menu Search
21 september 2017

Hvordan sover danskerne?

Mange danskere sover dårligt om natten. Men på Sjælland er problemet størst. Halvdelen af sjællænderne sover nemlig dårligt om natten. I Jylland er dette gældende for hver tredje, mens næsten alle på solskinsøen Bornholm sover godt. Det viser vores nyeste søvnundersøgelse. Se her hvor du skal bo i Danmark, hvis du vil sove godt:

Søvnparadis på solskinsøen

Mange danskere sover dårligt og/eller for lidt, men ikke bornholmerne, som klart er de mennesker i Danmark, der får flest timer på øjet, har lettest ved at falde i søvn og sjældent sover dårligtSåledes svarer 92 pct. af bornholmerne i en ny søvnundersøgelse fra Auping nej til, at de ofte sover dårligt. Mens det samme kun er gældende for 51 pct. af sjællænderne.

Sønderjyderne sover for lidt

Foruden god søvnkvalitet er bornholmerne også dem, der sover flest timer i døgnet. Kun 15 pct. af indbyggerne på Bornholm sover 5-6 timer eller mindre, hvilket der ellers er gældende for dobbelt så mange på Sjælland og i både Midt- og Nordjylland.

Sjællænderne har gode intentioner

Det er på trods af gode intentioner, at sjællænderne sover dårligt. For paradoksalt nok er Sjælland det sted i Danmark, hvor man finder nattesøvnen vigtigst. Hele 53 pct. af sjællænderne finder nemlig nattesøvnen for MEGET vigtig. Mens 45 pct. af sjællænderne i høj grad prioriterer nattesøvnen i forhold til egen sundhed.  Faktisk prioriterer 24 pct. af sjællænderne nattesøvnen i lige så høj grad som motion mens 22 pct. mener det er det vigtigste for deres hverdag.

Oversigt over danske regioners søvnvaner

Midtjyderne kan ikke falde i søvn

For midtjyderne er det især svært at falde i søvn. Faktisk er Region Midtjylland det sted i Danmark, hvor vi har sværest ved at falde i søvn.  Det skyldes, at hovedet er fuld af bekymringer (29 pct.), at det er svært at falde til ro efter en travl dag (21 pct.) og/eller pga. stress over ikke at kunne falde i søvn (20 pct.). 

Desuden er langt flere midtjyder (19 pct.) end andre i landet tilbøjelige til at sidde med iPad, computer og telefon lige op til sengetid, hvilket resulterer i dårlig søvn.

Grundene til at vi sover dårlig og har svært ved at falde i søvn er flere, men især nervøsitet og stress samt hyppige toiletbesøg eller svedeture er nogen af de helt store synder rundt om i landet.

Gennemsnitlig søvn for danske regioner

Mere energi

God søvn er lig med mere energi og større velvære og det viser sig også at være udfaldet for sønderjyderne i Aupings undersøgelse. Således føler mere 40 pct. af sønderjyderne på trods af de få timer i sengen sig udhvilede næsten hver dag. I den danske hovedstad København er dette tal helt nede på 28 pct.