Når vi gaber, åbner vi munden højt op og indånder en masse luft. Hvor mange tidligere mente, at det var for at få ekstra ilt til hjernen, har det nu vist sig, at det faktisk er for at nedkøle nogle centre i hjernen.
Hver gang vi gaber, vil luften nedkøle blodet i ansigtet og derfor også i hjernen.
Et godt gab hjælper på den måde med at regulere temperaturen i den del af hjernen, der kaldes for frontallapperne. Det er blandt andet her, at vores sprog, beslutningstagen og opmærksomhed findes.
I lang tid er et gab blevet forbundet med enten kedsomhed eller træthed.
Men vi gaber i mange forskellige situationer. Det skyldes, at et gab er med til at gøre kroppen klar til, at der skal til at ske noget nyt.
Mange kan fx godt nikke genkendende til, at der kan snige sig et gab ind, når man netop har færdiggjort en opgave. Det giver lidt fornyet energi og forbereder kroppen på en forandring.
Men vi gaber også, hvis vi føler os stressede, nervøse eller søvnige. Når vi er søvnige, stiger temperaturen i kroppen en smule, og her træder gabet ind og nedkøler hjernen, så vi friskes op.
De fleste af os har oplevet, at et lille gab fra en enkelt person, kan brede sig til resten af selskabet, hvor alle lige pludselig får travlt med at gabe. Og det er ganske naturligt. For et gab kan sagtens smitte, og det skyldes den måde, vi som mennesker er skabt fra naturens side – nemlig som flokdyr.
Vi mennesker har altid levet tæt sammen med hinanden. Og fordi vi er flokdyr, har vi brug for at koordinere hinandens adfærd – ofte helt ubevidst. Og derfor har vi en tendens til at kopiere dem, vi omgiver os med.
Det har ovenikøbet vist sig, at vi især bliver smittet af et gab fra et menneske, som vi godt kan lide. Jo mere empati vi føler til et menneske, desto mere modtagelig er vi for at blive smittet af deres gab.
Der er altså flere grunde til, at vi gaber - hvor nogle sammenhænge bedre end andre.
Men der er findes også en række mindre facts om gabet, som du sikkert ikke kender til.
Vi har her samlet 5, så du kan blive endnu klogere på gabet.