Giv din madras nyt liv – Take Back System

schedule2 minutes
Giv din madras nyt liv – Take Back System
Giv din madras nyt liv – Take Back System

Take Back System

Hvert år kasseres 1,5 millioner madrasser alene i Holland. 1,2 millioner madrasser kommer fra private hjem, mens de resterende 300.000 kommer fra hoteller, fængsler, sygehuse og plejeinstitutioner. Det er spild af gode materialer, da ca. 90% af madrassernes bestanddele kan genanvendes. Ikke direkte i nye madrasser, men som råmaterialer til andre slutprodukter. Hos Auping stræber vi efter mindst muligt spild, og derfor har vi i 2011 indført Auping Take Back System (ATBS): Når du bestiller en ny Auping madras, kan du samtidig bestille ATBS hos din Auping forhandler. (Bemærk: der kan være enkelte Auping forhandlere, som ikke tilbyder ATBS. Spørg i butikken om de har denne service.) Butikken håndterer hele returprocessen fra dig til Auping. Vi sørger for specialemballage, så din gamle madras kan transporteres på en hygiejnisk måde til genvindingsvirksomheden. Du sparer altså også en tur til genbrugspladsen. Der kan være en omkostning forbundet med denne service, kontakt din Auping forhandler for mere information. 

Hvordan foregår genanvendelsesprocessen?

De gamle madrasser sendes til genvindingsvirksomheden Retourmatras, en hollandsk virksomhed etableret i 2009, som behandler lidt over 40% af alle udtjente madrasser. Her starter genanvendelsesprocessen for din gamle madras.
Først scannes alle madrasser af en metaldetektor. Der findes mange forskellige typer madrasser, og madrasserne sorteres derfor i typer med og uden metalfjedre, som følger hver deres genanvendelsesproces. Herefter trækkes betrækket (det udvendige stof) af madrassen ved hjælp af en specialudviklet maskine. Stoffet presses sammen i baller, som gør det nemt at transportere. Det meste sendes til Marokko, hvor der er en omfattende tekstilindustri. Her omdannes det f.eks. til støveklude.

Metallet filtreres fra materialestrømmen ved hjælp af en stor magnet. En madras med pocketfjedre indeholder ca. 4 kg metal. Det sendes til forarbejdningsvirksomheder, som f.eks. laver det om til dørhåndtag.

Den største del af materialestrømmen består af skum, som neddeles og bindes sammen i baller. Tidligere blev disse baller solgt til Tyskland, USA og Mellemøsten, men eftersom ballerne fylder meget og er meget transportkrævende, er dette ikke en bæredygtig løsning. Derfor har Retourmatras i 2018 åbnet en ny fabrik i den hollandske by Alphen aan den Rijn, hvor de selv omdanner skum fra gamle madrasser til "bonded foam". Dette materiale er nemt at producere i forskellige variationer, højder og tykkelser, hvilket gør det velegnet til mange forskellige anvendelsesformål. Bonded foam anvendes bl.a. som tæppeunderlag, lydisolerende materiale og støddæmpende underlag under idræts- og kunstgræsbaner.

Vi løfter i flok

Auping Take Back System er indført både i Holland, Belgien og Danmark. I 2018 blev 7.673 madrasser sendt til genvinding via Auping. 82% af disse stammer fra Holland.

Få mere inspiration

Auping CSR Report 2022

Auping udgiver CSR-rapport 2022

Det er med stolthed, vi i dag udgiver vores årlige CSR-rapport, Auping Corporate Social Responsibility Report 2022. I denne rapport dokumenterer vi de bæredygtige tiltag, vi har iværksat i 2022, og vores mål for fremtiden. 

control_pointLæs Mere
Auping b corp

Auping kan fejre 3 år som B Corp

Siden marts 2020 har vi kunnet kalde os en Certified B Corporation og dermed har vi nu i 3 år været en del af B Corp-fællesskabet af fantastiske virksomheder, der stræber efter de højeste standarder inden for social og miljømæssig indsats, samfundsansvar og transparens.
 

control_pointLæs Mere