Lige siden Auping blev grundlagt, har bæredygtighed og innovativt design været i højsædet.
Johannes Aupings filosofi har formet virksomheden siden den første seng, han udviklede. Aupings historie gemmer på en perlerække af designklassikere.
Nedenfor har vi udvalgt et antal klassikere, som alle har været med til at præge Aupings designarv.
Johannes Auping
På bestilling fra Burgerziekenhuis i Amsterdam forbedrer Johannes Auping den seng, han havde udviklet i 1888. Den nye hospitalsseng nr. 17 er fremstillet i stål med aftagelige træplader. Både træpladerne og ståldelene kan fås i forskellige farver. Det er den første seng med Auping spiralnetbund.
Welschen
Aupings tekniske direktør, Welschen, designer slå-ud-sengen. Denne skabsseng giver brugeren ekstra plads i rummet om dagen og et sted at sove om natten. Det er en stærkt efterspurgt model på en tid, hvor de hollandske boliger er meget små. Slå-ud-sengen kan også fås i en mekanisk udgave med elmotor.
Ben van Reynsdrop
Inspireret af bauhausstilen tegner indretningsarkitekten Ben van Reynsdorp en kollektion af rørmøbler til Auping, bl.a. "lænestol 5031". Kollektionen består bl.a. af bænke, lænestole, barstole, havestole og skriveborde og produceres i små serier.
Welschen
Denne spiralnetbund uden nitter er den første, der kan fås i forskellige farver. Kunderne kan vælge mellem guldfarvet, rød, grøn og lilla. Sengebunden kan fremstilles i alle ønskede dimensioner, og understellet gør den nem at placere i en seng eller sengeramme.
Dirk Cordemeijer
Daybeden Cleopatra bryder med alle Aupings tidligere sengedesign. Designeren A.R. (Dick) Cordemeijer får til opgave at designe "noget smukt". I 50'erne gennemgår soveværelsets indretning en forandring, og Cleopatras elegante design passer perfekt ind. Med lanceringen af Cleopatra, som er Aupings første serieproducerede seng, kan man tale om ægte industrielt design. Sengen fremstilles af stål med udsmykninger af træ. Cleopatra produceres helt indtil 1982. Det er usædvanlig lang tid og afspejler sengens store succes. Der sælges mere end 700.000 stk.
Kort efter lanceringen af Cleopatra følger endnu en daybed, Ariëlle. Det er en let og åben model med en stærk gitterkonstruktion. Sengen er fremstillet helt i stål, hvilket gør den meget robust og holdbar.
Ariadne er den første seng fra designeren Friso Kramers hånd. Den er fremstillet af stål, og hoved- og fodgærde er af træ med buede hjørner. Sengen har slanke, tilspidsede ben og et typisk 50'er-design.
Wim Rietveld
Disse soveværelsesmøbler med et spinkelt og minimalistisk design afspejler Aupings klare materialevalg af træ og stål – en kombination, som i stigende grad bliver Aupings signatur. Soveværelsesmøblerne er tegnet af Wim Rietveld (søn af arkitekten Gerrit Rietveld), som er en pioner inden for hollandsk industrielt design og møbeldesign i enkel stil.
Dirk Cordemeijer
Sengen Carroo har et design, som er kendetegnet ved firkantede rørprofiler. Den vinder sølvmedalje på den prestigefyldte møbelmesse i Bruxelles. Trods denne hædersbevisning bryder den tidligere direktør, Willem Auping, sig ikke om designet, da han mener, at rør skal være runde og ikke firkantede. Sengen bliver da heller ikke den store salgssucces og er det sidste design, Dick Cordemeijer laver for Auping.
Friso Kramer
Et komplet soveværelsessæt bestående af en seng, sengeborde, et bord, stole og et spejl. Det er meget banebrydende for sin tid at designe et komplet, matchende soveværelsessæt. Euroika-sættet har de afrundede hjørner, som stadig er karakteristiske for Auping.
Friso Kramer
Couchette er tegnet af Friso Kramer og har mange muligheder. Det er et multifunktionelt produkt med seng og sofa i ét, aftagelige hynder og integreret svævebord. Formen er geometrisk, og benene i hjørnerne giver Couchette et stramt og robust udtryk.
Frans de la Haye
Auronde er fremstillet af bøgetræ med karakteristiske aluminiumsdetaljer og buede ben. Frans de la Haye vil designe en holdbar og moderne seng. Ikke blot en funktionel seng, men et rigtigt møbel, som brugeren også kan sidde i og læse eller se fjernsyn. Det er den første seng, der kombinerer luksus og komfort – noget, der passer perfekt i 70'erne. I denne periode bliver der lagt fjernvarme ind i soveværelset, hvilket gradvist ændrer soveværelsets funktion. De stærke farver gør Auronde til et møbel, der forandrer soveværelset til et opholdsrum.
Köhler & Wilms
Essential er tegnet af designerduoen Köhler Wilms fra Berlin med målsætningen om at fremstille en smuk, tidløs og bæredygtig seng. Bæredygtig i kraft af genanvendelige materialer, men også i kraft af et tidløst og holdbart design.
Auping
Aupings designteam ønsker at udvikle et modsvar på den traditionelle boxmadras. De går i gang med at arbejde med den typiske Auping-materialekombination og de karakteristiske vandrette linjer, som allerede har kunnet ses i tidligere Auping-design som f.eks. Cleopatra fra 1953. Criade er en elegant boxmadras med slanke linjer, og benstellet af stål giver Criade en helt unik signatur, hvor den vandrette linje visuelt bærer designet.
Auping
Original er en seng med et minimalistisk design, stærke linjer og et elegant udtryk. Sengen er inspireret af et af Aupings allerførste design, Cleopatra. Designet er oprindeligt fra 2007 og fra 1. oktober 2019 blev Auping Original introduceret i 10 forskellige farver og med 3 nye hovedgærder.