close
Auping
Dansk

Auping designs gennem tiden

Aupings Designhistorie

Lige siden Auping blev grundlagt, har bæredygtighed og innovativt design været i højsædet. Johannes Aupings filosofi har formet virksomheden siden den første seng, han udviklede. Aupings historie gemmer på en perlerække af designklassikere.Nedenfor har vi udvalgt et antal klassikere, som alle har været med til at præge Aupings designarv.

1890 - Hospitalsseng

Johannes Auping

Hospitalsseng nr. 17

På bestilling fra Burgerziekenhuis i Amsterdam forbedrer Johannes Auping den seng, han havde udviklet i 1888. Den nye hospitalsseng nr. 17 er fremstillet i stål med aftagelige træplader. Både træpladerne og ståldelene kan fås i forskellige farver. Det er den første seng med Auping spiralnetbund.

Hollandia slå-ud-seng

Welschen

Hollandia slå-ud-seng

Aupings tekniske direktør, Welschen, designer slå-ud-sengen. Denne skabsseng giver brugeren ekstra plads i rummet om dagen og et sted at sove om natten. Det er en stærkt efterspurgt model på en tid, hvor de hollandske boliger er meget små. Slå-ud-sengen kan også fås i en mekanisk udgave med elmotor.

1930 - Auping stålrørsmøbler

Ben van Reynsdrop

Auping stålrørsmøbler

Inspireret af bauhausstilen tegner indretningsarkitekten Ben van Reynsdorp en kollektion af rørmøbler til Auping, bl.a. "lænestol 5031". Kollektionen består bl.a. af bænke, lænestole, barstole, havestole og skriveborde og produceres i små serier.

1940 - madrasunderlag af stål

Welschen

Aupings sunde madrasunderlag af stål "i strømlinet udgave uden nitter"

Denne spiralnetbund uden nitter er den første, der kan fås i forskellige farver. Kunderne kan vælge mellem guldfarvet, rød, grøn og lilla. Sengebunden kan fremstilles i alle ønskede dimensioner, og understellet gør den nem at placere i en seng eller sengeramme.

1953 - Cleopatra

Dirk Cordemeijer

Cleopatra

Daybeden Cleopatra bryder med alle Aupings tidligere sengedesign. Designeren A.R. (Dick) Cordemeijer får til opgave at designe "noget smukt". I 50'erne gennemgår soveværelsets indretning en forandring, og Cleopatras elegante design passer perfekt ind. Med lanceringen af Cleopatra, som er Aupings første serieproducerede seng, kan man tale om ægte industrielt design. Sengen fremstilles af stål med udsmykninger af træ. Cleopatra produceres helt indtil 1982. Det er usædvanlig lang tid og afspejler sengens store succes. Der sælges mere end 700.000 stk.

 

1954 - Ariëlle