close
Auping
Dansk

Søvnens betydning

schedule3 minutes
Dame sover i seng
Dame sover i seng

Hvad er søvn? Hvorfor sover vi?

Vi bruger ca. en tredjedel af vores liv på at sove.

Søvn er en dagligt tilbagevendende tilstand, hvor vores krop og sind falder til ro. Den er vigtig for vores vækst og hukommelse. Kroppen restituerer, musklerne slapper af, og der lagres informationer i hukommelsen. Vi gør os klar til en ny dag.

Hvad sker der, hvis vi sover dårligt eller for lidt?

Søvnkvaliteten har indflydelse på den måde, vi fungerer på om dagen. Hvis vi har sovet dårligt eller for lidt, påvirker det vores hjernefunktion i væsentlig grad. Vores hukommelse, koncentrationsevne, talefærdigheder, reaktionstid og beslutningsevne forringes ligesom vores fornemmelse for tid, rum og planlægning. Endvidere påvirker det vores psykiske og fysiske sundhed. Dårlig eller for lidt søvn kan f.eks. påvirke vores humør og udholdenhed, mens god søvn giver os mere energi og en bedre fysisk form.

Processen

Søvn er en kompleks proces i hjernen, der påvirkes af et væld af interne og eksterne faktorer. Hele søvnprocessen, fra vi går i seng, til vi står op, kan inddeles i fire faser:
 

1. Forberedelsen​

Gaben, sviende øjne og tunge øjenlåg – alt sammen tydelige tegn på, at søvnen er på vej. Det er kroppens måde at fortælle os, at den har brug for ro efter en periode med mental og fysisk aktivitet.

 

2. Indsovningen

Langsomt bliver vi mindre bevidste om vores omgivelser. Hurtige øjenbevægelser bliver til langsomme, rullende bevægelser. Under indsovningen falder kropstemperaturen. Det sker ved, at kroppen afgiver væske (transpiration), som fordamper fra huden. Det er derfor vigtigt at have en god udluftning i soveværelset samt en ventilerende madras og seng.

 

3. Søvnen

Selve søvnen består af forskellige cyklusser. Efter hver cyklus glider vi ind i et mellemstadie, hvor vi kortvarigt er vågne. Vi vågner i gennemsnit 7-10 gange hver nat, for det meste uden at være bevidste om det.

I hver cyklus på ca. 1½ time gennemgår vi følgende tre faser:

  • Den lette søvn: Den første søvnfase er let og kort. Det sker kun nogle få gange hver nat, at vi er i denne fase. Første gang det sker, falder vi stille hen, og musklerne begynder at slappe af. Herefter falder pulsen og kropstemperaturen.
     
  • Den dybe søvn: Efter ca. 20 minutter er kroppen og hjernen særlig afslappet. Det er her, hjerneaktiviteten er lavest. Derfor kalder man også stadiet for den dybe søvn. I den dybe søvn er der mindst risiko for, at vi vågner spontant, og det er her, vi er sværest at vække. Den dybe søvn er meget vigtig for vores fysiske og psykiske restitution og sundhed.
     
  • REM-søvnen: Efter ca. 30 minutter i den dybe søvn sker der noget besynderligt – hjernen og kroppen bliver aktive. I stedet for at slappe af begynder hjertet at slå hurtigere, åndedrættet bliver overfladisk, og øjnene bevæger sig hurtigt fra side til side. Vi er gledet over i REM-søvnen – som står for Rapid Eye Movements. Det er i denne fase, vi drømmer. Herefter vågner vi kortvarigt, og der starter en ny cyklus, hvor vi igen glider ind og ud af de forskellige faser.

 

4. Opvågningen

Hen på morgenen bliver perioderne med dyb søvn kortere, så der sker en mere gradvis overgang til den vågne tilstand. Når vi vågner, stiger kropstemperaturen. Det er noget, kroppen gør af sig selv, nærmest som om det biologiske ur tænder for varmen.

Hvad sker der, når vi sover?

  • Når vi sover, er hjernen ganske vist aktiv, men det er på en anden måde, end når vi er vågne. Det er nærmest som en vedligeholdelsesproces. Alle indgåede informationer bearbejdes, og der ryddes op og arkiveres.
     
  • Søvnen gør det muligt for kroppen at restituere oven på dagens anstrengelser. Produktionen af væksthormon topper, celledelingens hastighed stiger, og vi tanker mentalt op. Forskning viser også, at en god søvn er den bedste slankekur, så en god søvn kan også bidrage positivt til et vægttab.
     
  • Når vi sover, slapper musklerne af. De har jo været i gang det meste af dagen.
     
  • Mens vi sover, bevæger vi os – vi vender os ca. 30 gange hver nat. Og det er nødvendigt, for hvis vi ligger stille for længe ad gangen, opstår der et tryk på kroppen, som bliver generende efter et stykke tid.
     
  • Vi drømmer i gennemsnit to timer om natten, også selv om mange af os ikke kan huske vores drømme, når vi vågner. Vi drømmer ca. fem drømme hver nat, men de fleste mennesker kan kun huske en enkelt eller to om ugen.

En god nats søvn starter med en god seng

Vi hos Auping ved, at en god nats søvn starter med en god seng. Derfor har du mulighed for at designe din egen seng, så den passer til dine præferencer og ønsker, så du ikke skal lide af unødvendige søvnproblemer og søvnmangel. Med vores konfigurator kan du kombinere et utal af forskellige sengemodeller, tekstiler, farver, madrasser og sengebunde ud fra dine behov.

 

Design din egen Auping seng      Find Auping forhandler

Få mere inspiration

Kvinde ligger i en lyserød seng på et lyserødt tæppe

Overgangsalderen påvirker søvnen

Mange kvinder oplever søvnproblemer, når de når overgangsalderen. Vi har samlet 4 gode råd, der kan hjælpe dig til en bedre søvn.

control_pointLæs Mere
Kvinde ligger i en seng og kigger ud af et vindue

Sådan skaber du en god morgenrutine

Morgenrutiner er individuelle, men fælles for dem er, at de hjælper dig med at komme ud af sengen og i gang med dagen. Med en god rutine hver morgen kan du nemlig skabe de bedste forudsætninger for at få den start på dagen, som du ønsker.

Læs hvordan du kan skabe den gode morgenrutine, som hjælper dig med at stå op om morgenen og komme godt i gang med dagens gøremål.

control_pointLæs Mere