Menu Search

Søvnens betydning

Hvad er søvn? Hvorfor sover vi?

Vi bruger ca. en tredjedel af vores liv på at sove.

Søvn er en dagligt tilbagevendende tilstand, hvor vores krop og sind falder til ro. Den er vigtig for vores vækst og hukommelse. Kroppen restituerer, musklerne slapper af, og der lagres informationer i hukommelsen. Vi gør os klar til en ny dag.

Hvad sker der, hvis vi sover dårligt eller for lidt?
Søvnkvaliteten har indflydelse på den måde, vi fungerer på om dagen. Hvis vi har sovet dårligt eller for lidt, påvirker det vores hjernefunktion i væsentlig grad. Vores hukommelse, koncentrationsevne, talefærdigheder, reaktionstid og beslutningsevne forringes ligesom vores fornemmelse for tid, rum og planlægning. Endvidere påvirker det vores psykiske og fysiske sundhed. Dårlig eller for lidt søvn kan f.eks. påvirke vores humør og udholdenhed, mens god søvn giver os mere energi og en bedre fysisk form.

Processen
Søvn er en kompleks proces i hjernen, der påvirkes af et væld af interne og eksterne faktorer. Hele søvnprocessen, fra vi går i seng, til vi står op, kan inddeles i fire faser:
1. forberedelse
2. indsovning
3. søvn
4. opvågning

1. Forberedelsen​
Gaben, sviende øjne og tunge øjenlåg – alt sammen tydelige tegn på, at søvnen er på vej. Det er kroppens måde at fortælle os, at den har brug for ro efter en periode med mental og fysisk aktivitet.

2. Indsovningen
Langsomt bliver vi mindre bevidste om vores omgivelser. Hurtige øjenbevægelser bliver til langsomme, rullende bevægelser. Under indsovningen falder kropstemperaturen. Det sker ved, at kroppen afgiver væske (transpiration), som fordamper fra huden. Det er derfor vigtigt at have en god udluftning i soveværelset samt en ventilerende madras og seng.

3. Søvnen
Selve søvnen består af forskellige cyklusser. Efter hver cyklus glider vi ind i et mellemstadie, hvor vi kortvarigt er vågne. Vi vågner i gennemsnit 7-10 gange hver nat, for det meste uden at være bevidste om det.

I hver cyklus på ca. 1½ time gennemgår vi følgende tre faser:
- Den lette søvn: Den første søvnfase er let og kort. Det sker kun nogle få gange hver nat, at vi er i denne fase. Første gang det sker, falder vi stille hen, og musklerne begynder at slappe af. Herefter falder pulsen og kropstemperaturen.
- Den dybe søvn: Efter ca. 20 minutter er kroppen og hjernen særlig afslappet. Det er her, hjerneaktiviteten er lavest. Derfor kalder man også stadiet for den dybe søvn. I den dybe søvn er der mindst risiko for, at vi vågner spontant, og det er her, vi er sværest at vække. Den dybe søvn er meget vigtig for vores fysiske og psykiske restitution og sundhed.
- REM-søvnen: Efter ca. 30 minutter i den dybe søvn sker der noget besynderligt – hjernen og kroppen bliver aktive. I stedet for at slappe af begynder hjertet at slå hurtigere, åndedrættet bliver overfladisk, og øjnene bevæger sig hurtigt fra side til side. Vi er gledet over i REM-søvnen – som står for Rapid Eye Movements. Det er i denne fase, vi drømmer. Herefter vågner vi kortvarigt, og der starter en ny cyklus, hvor vi igen glider ind og ud af de forskellige faser.

4. Opvågningen
Hen på morgenen bliver perioderne med dyb søvn kortere, så der sker en mere gradvis overgang til den vågne tilstand. Når vi vågner, stiger kropstemperaturen. Det er noget, kroppen gør af sig selv, nærmest som om det biologiske ur tænder for varmen.

Hvad sker der, når vi sover?

  • Når vi sover, er hjernen ganske vist aktiv, men det er på en anden måde, end når vi er vågne. Det er nærmest som en vedligeholdelsesproces. Alle indgåede informationer bearbejdes, og der ryddes op og arkiveres.
  • Søvnen gør det muligt for kroppen at restituere oven på dagens anstrengelser. Produktionen af væksthormon topper, celledelingens hastighed stiger, og vi tanker mentalt op.
  • Når vi sover, slapper musklerne af. De har jo været i gang det meste af dagen.
  • Mens vi sover, bevæger vi os – vi vender os ca. 30 gange hver nat. Og det er nødvendigt, for hvis vi ligger stille for længe ad gangen, opstår der et tryk på kroppen, som bliver generende efter et stykke tid.
  • Vi drømmer i gennemsnit to timer om natten, også selv om mange af os ikke kan huske vores drømme, når vi vågner. Vi drømmer ca. fem drømme hver nat, men de fleste mennesker kan kun huske en enkelt eller to om ugen.