Auping
Dansk
Auping Bed linen Gots

GOTS-certifikat

En bæredygtig verden

Hos Auping drømmer vi om en udhvilet verden. Og om at sove i sengetøj, der er fremstillet på en miljøvenlig måde og under gode arbejdsvilkår. Derfor har alle vores faconlagner og vores basiskollektion af sengetøj det internationalt anerkendte GOTS-certifikat. Det er den allerhøjeste internationale standard for økologiske tekstiler og en garanti for topkvalitet, der lever op til strenge krav gennem hele værdikæden. Sengetøjet i vores sæsonkollektion er BCI-mærket, hvilket garanterer, at sengetøjet er produceret på en bæredygtig og socialt ansvarlig måde.

GOTS

GOTS står for Global Organic Textile Standard. Tekstiler med GOTS-certifikat er en garanti for, at tekstilerne er i topkvalitet og lever op til strenge sociale og miljømæssige krav gennem hele værdikæden. Det starter allerede hos bomuldsproducenten, fra dyrkning af bomulden til forarbejdningen, og fra udviklingen af et produkt til emballeringen. F.eks. bliver der ikke anvendt pesticider til dyrkning af bomulden, og til produktionen anvendes der mindst muligt vand og energi.  

GOTS-certificerede produkter, såsom alle Aupings faconlagner, skal være fremstillet af 95% certificeret økologisk tekstil. De øvrige 5%, f.eks. knapper og lynlåse, skal være fremstillet af andre bæredygtige eller genvundne materialer. 

Sengetekstiler med GOTS-certifikat er også fri for farlige kemikalier. De kemikalier, der er anvendt, f.eks. hjælpestoffer til farvningen, er hverken giftige eller miljøskadelige. 

Sov med ro i sindet

GOTS-mærket har ikke kun fokus på miljøet, men er også en garanti for, at produkterne er fremstillet under gode og sikre arbejdsvilkår, f.eks. en fastsat mindsteløn, forbud mod børnearbejde samt sikre og hygiejniske arbejdsforhold. Du kan derfor sove med ro i sindet. 

BCI

Better Cotton Initiative (BCI) er et samarbejde mellem udviklingsorganisationer, miljøorganisationer og erhvervslivet om at skabe en bedre og mere bæredygtig bomuldsproduktion over hele verden. Dette initiativ er det mest omfattende bæredygtighedsprogram for bomuld på verdensplan og tæller i dag mere end 1600 tilsluttede organisationer og bomuldsproducenter.

Ansvarlig emballage

Emballagen omkring vores sengetekstiler er fremstillet af genanvendt plast og pap. Vores emballage opfylder dermed ikke kun de strenge GOTS-krav, men sørger også for, at dit faconlagen eller sengetøj ligger godt beskyttet på vejen mod dit soveværelse.