close
Auping
Dansk

Auping får status som B Corp

schedule2 minutes
Auping Original elevationskampagne
Auping Original elevationskampagne

Status som B corp

Certificeringen understreger Aupings indsats for en bedre verden.

Auping har for nylig fået ret til at kalde sig en "Certified B Corporation". B Corp er et internationalt netværk af virksomheder, som med deres produkter yder et væsentligt bidrag til en bedre verden. Virksomheder med denne certificering stræber efter de højeste standarder inden for sociale og miljømæssige resultater, samfundsmæssig ansvarlighed og transparens. Således har Auping sat sig det konkrete mål at være med til at sikre, at verden forbliver et beboeligt, sundt og sikkert sted for fremtidige generationer. 

Auping er frontløber, når det gælder fremtidssikret entreprenørskab. I de seneste år har vi taget cradle-to-cradle-filosofien til os og stræber i dag efter at opnå en 100% cirkulær drift. Vi anerkender vores samfundsmæssige rolle, som organisation, og ønsker at påtage os denne i endnu højere grad i fremtiden. 

Morten Lund Petersen, Director Innovation & Sustainability hos Auping fortæller:
"At opnå status som B Corp har været en stor opgave. Det er ikke bare en hvilken som helst certificering – barren er sat utrolig højt. Men det har været et meget inspirerende forløb og en god lejlighed til at kigge indad: Hvad gør vi allerede godt, og hvad kan vi blive bedre til?"

"Using business as a force for good"

En certificeret B Corp virksomhed opfylder høje standarder, når det gælder sociale og miljømæssige resultater. En B Corp arbejder for en bedre verden i kraft af sine produkter og er i stand til at kombinere kommercielle, sociale og bæredygtighedsmæssige formål med et godt resultat; "Using business as a force for good". Og vi er i godt selskab: Verden over er der mere end 3.300 Certified B Corporations fordelt på over 70 lande og 150 forskellige industrier - såsom Alpro, Ben & Jerry's, Ecover Ella's Kitchen, Innocent, Kickstarter, Alessi og Tony's Chocolonely. Alle sammen bæredygtige virksomheder, der viser, at det godt kan lade sig gøre at skabe overskud og samtidig yde et positivt bidrag til samfundet.

Takket være det internationale B Corp-netværk kan B Corp-organisationer inspirere og hjælpe hinanden i deres mission. Så vi sammen kan gøre en endnu større forskel.

B-corp

Læs flere nyheder

Auping wint Circular Award Business 2019

Auping vinder Circular Award Business 2019

Auping har vundet den hollandske pris Circular Award Business med sin 100% cirkulære madras. Det blev offentliggjort den 21. februar på den hollandske nationale konference om cirkulær økonomi i Haag. 

control_pointLæs Mere
Noa iF Design Award

Auping Noa vinder iF Design Award 2022

Auping Noa sengen er vinder af dette års iF Design Award. Auping Noa vandt i disciplinen "produkt" i kategorien "soveværelsesmøbler". 

control_pointLæs Mere