Guide til sengestørrelser og madrasmål


Hvilken sengestørrelse skal jeg vælge?
Den rette sengestørrelse afhænger af flere forskellige faktorer. Først og fremmest skal du være opmærksom på dine individuelle behov, om du sover alene eller med en partner, og hvor meget plads du har i soveværelset.
Hos Auping kan du vælge mellem flere forskellige sengestørrelser, så du nemt kan finde den bredde, der passer til dig og dit soveværelse:
- 80, 90 og 100 cm: Klassiske størrelser til en enkeltseng og et oplagt valg, hvis du sover alene. De smallere størrelser er samtidig praktiske i mindre soveværelser, hvor du gerne vil udnytte pladsen bedst muligt.
- 120 og 140 cm: Et godt valg til dig, der sover alene og gerne vil have lidt ekstra bevægelsesfrihed. De ekstra centimeter i bredden giver mere plads til at brede sig, uden at sengen nødvendigvis kommer til at dominere eller fylde for meget i soveværelset.
- 160 cm: En ekstra rummelig seng til én person, der også kan fungere som en mere kompakt dobbeltseng. Det gør størrelsen til et godt valg, hvis I er to, der skal dele sengen, men har et mindre soveværelse, hvor der ikke er plads til en af de større modeller.
- 180 cm: En rummelig dobbeltseng, der giver god plads til jer begge, hvis du deler sengen med en partner. Med denne størrelse har både du og din partner den nødvendige plads til at ligge komfortabelt og bevæge jer frit på hver sin side af sengen.
- 200 cm: Vores bredeste sengestørrelse og et oplagt valg til par, der ønsker ekstra god plads. Den ekstra bredde giver mere plads til jer begge og kan være praktisk, hvis børnene også har for vane at kravle op i sengen.
Den bedste sengestørrelse er i sidste ende den, der giver dig den rette balance mellem plads og komfort og samtidig passer naturligt ind i dit soveværelse.
Sådan finder du den rette sengestørrelse
Når du skal finde den rette sengestørrelse, handler det om at finde balancen mellem din krops behov, dine søvnvaner og soveværelsets rammer. Din højde og kropsbygning er naturlige udgangspunkter for sengens og madrassens mål, da de er med til at afgøre både længde og bredde.
Derudover spiller det en stor rolle, om du sover alene eller deler seng med en partner. Sover du alene, kan en enkeltseng eller halvandenmandsseng være det helt rette valg, men vi anbefaler, at du vælger en større model, hvis I er to, der skal have nok plads.
Hvis børn eller kæledyr også har for vane at krybe op i sengen om morgenen eller i løbet af natten, vil en ekstra bred dobbeltseng kunne vise sig at være det ideelle valg for hele familiens nattero.
Endelig skal du huske at indtænke dine personlige søvnvaner. Har du tendens til at vende og dreje dig, kan det være en god idé at vælge en seng, der giver god plads til at bevæge dig frit.

Derfor er den rette sengestørrelse vigtig
Sengen er et af de steder, hvor vi tilbringer mest tid i løbet af vores liv. Derfor er det også essentielt at overveje pladsbehovet, når det handler om, hvilken seng du skal vælge.
Når vi sover, får hjernen og musklerne mulighed for at slappe af og restituere, så vi er klar til en ny dag. Derfor er det også essentielt, at vælge den rette sengestørrelse, så du skaber de bedste forudsætninger for en dyb og uforstyrret nattesøvn. Med den rette bredde og længde får kroppen frihed til at slappe helt af, skifte stilling naturligt og få den rette ergonomiske støtte fra madrassen.
Samtidig bidrager sengens størrelse til atmosfæren og balancen i dit soveværelse, så du både har plads til at bevæge dig rundt om sengen og luft til at skabe en rolig, afslappet stemning.
Hvor lang skal min madras være?
For at få den optimale støtte og komfort skal du også vælge en madras, der har den rette længde. Som udgangspunkt er det bedre at vælge en madras, der er lidt for lang end lidt for kort, så du undgår at være tvunget til at bøje benene eller ligge med fødderne ud over sengekanten.
Hos Auping fås vores sengerammer i længderne 200, 210 og 220 cm, mens vores madrasser er tilgængelige i fire forskellige længder:
- 190 cm: Velegnet til lavere personer og mindre soveværelser, hvor man ønsker at spare plads.
- 200 cm: Klassisk længde, der passer til de fleste personer.
- 210 cm: Til høje personer, der ønsker ekstra plads i fodenden.
- 220 cm: Til høje personer eller dig, der ønsker vores længst mulige madras.
Hvis du ønsker at blive klogere på valget af madras, kan du læse vores guide til at finde den helt rette madras, som passer til dine behov for komfort og fasthed.

Indretning og plads i soveværelset
Valget af den rette sengestørrelse afhænger også af pladsen i dit soveværelse. Selvom en større seng giver ekstra plads til at brede sig, skal du også huske på, at der skal være luft omkring sengen. En for stor seng eller for mange møbler i soveværelset kan skabe en følelse af stress og rod i rummet, som modarbejder den rolige og afslappende stemning, der bidrager til den optimale søvn.
Hvis du ønsker, at din seng skal stå midt i rummet, er det en god idé at sikre, at der er fri passage på begge sider af sengen. Det gør det lettere at stå op af sengen, rede den og skifte sengetøj.
Har du et mindre værelse, hvor sengens ene side er placeret op af en væg, kan en smallere seng være et godt valg, da den giver mere luft omkring de øvrige møbler og gør det lettere at udnytte pladsen optimalt.
Find den rette seng og madras hos Auping
Hos Auping finder du et bredt udvalg af senge, madrasser og sengebunde, så du kan sammensætte en seng, der passer til dine behov for både plads og komfort. Uanset om du leder efter en elegant enkeltseng, en rummelig dobbeltseng eller en løsning midt imellem, kan du vælge mellem forskellige størrelser og finde den løsning, der passer til dig og dit soveværelse.
Når du har fundet den rette størrelse, er madrassen mindst lige så vigtig for den samlede komfort. Vores madrasser fås med forskellige fastheder og niveauer af komfort og støtte, mens de åndbare materialer bidrager til et ventileret sovemiljø.
Hos Auping giver vi dig tilmed mulighed for at designe din egen seng med vores online konfigurator. Har du brug for hjælp til at finde den rette sengestørrelse, madras eller fasthed, kan du også besøge din lokale Auping-forhandler og få personlig vejledning til at finde den helt rette løsning.

