Gode grunde til at droppe snooze knappen

snooze
snooze

Snoozer du om morgenen?

Vi er alle bekendt med den trættende lyd af vækkeuret om morgenen, der minder os om, at det er tid til at stå op og komme på arbejde. På morgener som disse kan snooze-knappen være en uimodståelig fristelse, især når trætheden har sat sine tydelige spor, og du længes efter bare fem minutter mere under dynen.

Desværre er det ikke en fordel at give efter for fristelsen og give snooze-knappen et tryk, når du vågner op uden at føle dig helt udhvilet. Faktisk kan gentagne søvnafbrydelser med snooze-knappen bidrage negativt til, at du får den bedste start på dagen.

I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor snooze-knappen ikke er din bedste allierede om morgenen, på trods af den kortsigtede ro og komfort den kan give. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor en mere struktureret og energigivende morgenrutine kan føre til en mere produktiv og veloplagt dag.

 

Snoozer du om morgenen. Læs mere om hvordan du får en bedre søvn

 

Giv din krop den bedste start på dagen

Snooze-knappen giver dig muligvis en følelse af at få ekstra tid, men i virkeligheden stjæler den dyrebare minutter fra din morgenrutine. Dette kan føre til tidpres og forsinkelser, da du skynder dig for at indhente den tabte tid, du bruger under dynen.

Ved at stå op ved den første alarm får du en mere organiseret og afslappet morgenrutine, hvor der er god tid til at nyde morgenkaffen i ro og mag, vække børnene og komme i gang med dagen sammen med familien i dit eget tempo.

Det er med andre ord ikke kun en god vane, der gør dig mere veloplagt og frisk – det er også en vane, der bidrager til, at hele familiens morgen flyder bedre uden stress og jag.

Giv din krop den bedste start på dagen. Læs mere om hvordan du får en bedre søvn

Kom af med vanen

Hvis man snoozer, fordi man ikke kommer i seng tids nok, så kan man afbryde sin søvn i den dybe fase - og det er på sigt ikke sundt. Dette kan forårsage sløvhed, forvirring og nedsat kognitiv funktion. Ved at undgå snooze-knappen kan du vågne op mere frisk og mentalt klar, hvilket gør det lettere at starte dagen med positiv energi og fokus.

At droppe snooze-vanen kan altså hjælpe med at etablere sunde søvnvaner og forbedre din generelle livskvalitet ved at give dig en mere veludhvilet og produktiv start på dagen. Det kan tage lidt tid at vænne sig til, men de potentielle fordele er betydelige.

Du kan eksempelvis hjælpe dig af med vanen ved at:

  • Gå i seng, så du får tilstrækkeligt med timer hver nat
  • Sæt alarmen til det tidspunkt, du reelt skal op
  • Placer alarmen på afstand fra sengen, så du skal stå op for at slukke den
  • Træk gardinerne fra eller tænd lyset, så du vågner hurtigere
  • Skab hyggelige morgenritualer der motiverer til at komme ud af sengen

Mærk forskellen med en Auping seng

Hvis du ønsker at forbedre din søvnoplevelse, kan det også betale sig at investere i en god seng og sengebund, der hjælper dig med at opnå en fantastisk nattesøvn.

Når du vælger den rette seng, er det afgørende at tage hensyn til din kropstype og dine præferencer for søvn, da en seng med den passende fasthed og støtte vil sikre, at du vågner veludhvilet og får den bedst mulige start på dagen.

Hos Auping tilbyder vi muligheden for at skræddersy din egen seng, der opfylder dine individuelle behov og præferencer. På den måde kan du nyde den optimale søvn, som du fortjener.

 

Design din egen Auping

Få mere inspiration

Kvinde og mand holder om hinanden og sover i en seng

Derfor spjætter du i søvne

At spjætte i søvne er noget, de fleste af os kender. Måske gør du det selv, eller også har du en partner, der har tendens til det. Men hvorfor gør vi det? Og hvad sker der i kroppen, når den pludselig vælger at lave et ryk, vi ikke selv kontrollerer?

control_pointLæs Mere
Kvinde sidder i en seng og snakker med en hund

Sover dit kæledyr i sengen?

Vi kan godt forstå, at det er hyggeligt at invitere sin kat eller hund op i sengen om natten. De er vores kæreste eje og en del af familien. Men det er faktisk bedst at lade sit elskede kæledyr sove i sin egen katte- eller hundeseng udenfor soveværelset. Læs hvorfor du helst skal undgå at have dit kæledyr med i seng.

control_pointLæs Mere