Ringen er sluttet: Verdens første madras med et cirkulært design


Cirkulært design
Du har sikkert set det flere gange – en ensom og udtjent madras, som står efterladt i storskraldsrummet. Måske har du også engang selv stillet en madras ud til storskrald, fordi den ikke længere var særlig god at ligge på. Eller måske fordi den blev for lille, da du flyttede sammen med kæresten.
Der var sikkert en god grund til, at du trængte til en ny madras. Men i Europa kasseres der omkring 35 millioner madrasser om året. Mange af dem bliver brændt eller ender på lossepladsen. Og det vil vi gøre noget ved.
Genanvendelig i det uendelige
Færre madrasser på lossepladsen – det er det mål, vi sigter efter. Derfor har vi sammen med Niaga® udviklet en madras med et cirkulært design, bestående af materialer, som efter brug kan genanvendes i nye madrasser.
Den indeholder altså intet svært bearbejdeligt skum (som man ellers finder i næsten alle madrasser), men innovative alternativer af ventilerende og genanvendeligt tekstil. Det særlige ved denne madras er, at det er nemt at skille de enkelte dele ad igen.
Det er normalt en vanskelig proces, fordi delene er limet sammen. Men vi anvender tråd og en ganske særlig lim (et såkaldt "aftageligt klæbemiddel"), som gør det muligt. Det lyder måske som en lille forandring, men i sengeindustrien er det en sand revolution.
Dejlig lokalt
Vi gør alt, hvad vi kan, for at belaste vores verden lidt mindre og gøre den til et mere veludhvilet sted. Derfor er det også vigtigt for os, at produktionen og genanvendelsen af madrasser foregår så lokalt som muligt. Derfor benytter vi os af partnere og producenter tæt på vores innovative fabrik (inden for en radius af 300 kilometer) i Deventer, Holland.
Masser af luft
Vores madrasser med cirkulært design er udviklet med fokus på både komfort og materialevalg. Materialerne er nøje udvalgt, så madrassen føles behagelig at ligge på og samtidig har virkelig gode ventilerende egenskaber. Det bidrager til et behageligt sovemiljø natten igennem.
I mere end 130 år har vi arbejdet med søvn og sovekomfort. Samtidig har vi fokus på, hvordan vores produkter bliver designet og hvilke materialer, vi anvender. Med vores madrasser med cirkulært design har vi udviklet madrasser, hvor materialerne er valgt med henblik på, at de kan indgå i nye kredsløb efter brug.







