Børn og mareridt – En guide til urolige nætter

Børn oplever verden med åbne sind, og i løbet af en dag får de utroligt mange indtryk, som skal bearbejdes. Mareridt opstår typisk i 2-3-årsalderen, hvor barnets fantasi for alvor begynder at blomstre, og det fortsætter ofte op igennem skolealderen.

De mest almindelige årsager til, at børn får mareridt, er:

• En livlig fantasi: Børn har i de tidlige år svært ved helt at skelne mellem fantasi og virkelighed. En skygge på væggen eller et monster under sengen kan føles meget virkeligt.
   
• Forarbejdning af dagen: Nye oplevelser, både gode og overvældende, skal bearbejdes. Det kan være alt fra en konflikt i børnehaven til en film, der var lidt for spændende.
   
• Udviklingsspring og overgange: At starte i institution, blive storebror eller -søster, eller starte i skole kan skabe en midlertidig mental uro, der viser sig i drømmene.
   
• Overtræthed: Hvis barnet er kommet for sent i seng eller har haft en meget aktiv dag, kan nervesystemet have svært ved at finde ro, hvilket kan give en urolig søvn.

Mange forældre bliver forskrækkede, når deres barn oplever voldsomme opvågninger. For at kunne give dit barn den bedste hjælp og trøst, er det vigtigt at kende forskel på et almindeligt mareridt og det, man kalder night terror (eller søvnrædsel). 

De to fænomener opstår nemlig i forskellige faser af søvnen og bør håndteres forskelligt.
 

Mareridt hos børn

Et mareridt opstår typisk sent på natten under REM-søvnen, som er vores drømmesøvn. Når dit barn har et mareridt, vil det typisk vågne helt op og være bange. Barnet ved godt, hvem du er, søger din tryghed, og kan ofte trøstes med et varmt kram og beroligende ord. Næste morgen kan barnet ofte huske, at det har drømt noget uhyggeligt.

Night terror hos børn

Søvnrædsler sker derimod typisk tidligt på natten, ofte blot få timer efter, at barnet er blevet puttet. Her befinder barnet sig i en dyb mellemfase af søvnen og er reelt ikke vågent, selvom det måske har åbne øjne, skriger, slår ud med armene eller virker panikslagen. 

Fordi barnet stadig sover, kan du ikke komme i kontakt med det, og barnet vil ikke registrere din trøst. Næste morgen vil barnet absolut intet kunne huske fra episoden.

Vores bedste råd ved night terror: Undgå at ruske i barnet eller forsøge at vække det. Det kan gøre barnet mere forvirret og forlænge episoden. Sørg blot for, at barnet ikke kan slå sig på sengen, tal med en rolig, dæmpet stemme, og vent på, at barnet af sig selv falder til ro og sover videre.

Hvis I er utrygge eller i tvivl om jeres barns søvnmønster, er det altid en god idé at tage en snak med jeres læge.

Søvnrædsler opstår oftest hos børn i alderen 2 til 6 år. Selvom det kan virke utroligt voldsomt at være vidne til som forælder, er der en helt naturlig og ufarlig forklaring på, hvorfor det sker.

Night terror opstår i overgangen mellem forskellige søvnstadier – typisk når barnet skal bevæge sig fra den helt dybe søvn og op til den lettere søvn. I denne overgang kan barnets krop reagere, som om den er vågen, mens selve hjernen faktisk stadig sover dybt.

Årsagen til dette er typisk, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodent. Det har endnu ikke lært at finjustere evnen til at skifte helt gnidningsfrit mellem de forskellige søvnfaser. 

Du kan derfor berolige dig selv med, at night terror ikke skyldes dårlig trivsel, stress eller forkerte putterutiner hos jer. Det er blot et udtryk for et nervesystem, der arbejder på højtryk for at lære at finde sin naturlige søvnmæssige rytme.

Når dit barn vågner fra et mareridt, har det brug for at mærke, at verden er tryg og god. Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du bedst hjælper i situationen og forebygger de urolige nætter.

1. Vær der med fysisk nærvær

Når dit barn vågner og er bange, har det brug for din fysiske nærhed. Hold om barnet, stryg det over håret og lad din rolige vejrtrækning smitte af. Din rolige stemme og varme kram fortæller barnets nervesystem, at faren er drevet over. 

2. Anerkend barnets følelser

Undgå at underkende barnets oplevelse, for den dårlige drøm kan have føltes fuldstændig virkeligt. Mød i stedet barnet i de følelser de eventuelt kan have inden sovetid eller i forbindelse med et mareridt.

Hos små børn kan det være at trøste dem og give tryghed, mens det hos større børn kan være at spørge ind til drømmen, hvad handlede den om, og hvorfor var den uhyggelig. 

3. Skab en fast og rolig putterutine

Forudsigelighed skaber tryghed for små børn. En rolig overgang fra dag til nat med et varmt bad, højtlæsning af en hyggelig bog og en stille snak om dagens gode oplevelser hjælper barnets hjerne med at slappe af og finde ro.

4. Gør soveværelset til en tryg hule

Lad en lille vågelampe lyse med et varmt, dæmpet lys, hvis barnet er mørkeræd. Sørg for, at yndlingsbamsen ligger klar i sengen, og lad eventuelt døren stå på klem ud til gangen, så barnet kan høre de velkendte lyde af, at mor eller far er i nærheden.

5. Tal om drømmene om dagen – ikke om natten

Hvis dit barn er plaget af de samme mareridt, så tal om det i dagslys, hvor barnet ikke skal til at sove. I kan eventuelt tegne drømmen sammen og give den en ny, sjov eller hyggelig slutning. Det hjælper barnet med at tage magten over drømmen tilbage.

Hos Auping ved vi, at en god nattesøvn er guld værd for både store og små. Når børnene sover trygt, får forældrene også den ro og restitution, de har brug for. 

Skab de bedste rammer for familiens søvn med vores store univers af søvnråd, og find inspiration til hvordan I skaber et sovemiljø fyldt med ro og velvære.