Sommertid

Sommeren er lige om hjørnet, og vi kan endelig nyde, at dagen har lidt flere lyse timer. Men hvorfor stiller vi egentlig urene? Og hvordan kan du vågne veludhvilet, selv om natten bliver en time kortere?

To gange om året stiller vi urene. I foråret sætter vi uret en time frem til sommertid. Det sker altid sidste søndag i marts. I efteråret er det omvendt. Her sætter vi den sidste søndag i oktober urene en time tilbage. Men ved du hvorfor vi gør det? 

Tilbage i 1909 blev det foreslået at stille urene, så vi kunne udnytte flere af døgnets lyse timer. Forslaget blev overvejet flere gange, uden at der dog kom noget konkret ud af det. 

Men under første verdenskrig i 1916 blev der indført sommertid i flere lange, bl.a. i Danmark. Det var nemlig dyrt at føre krig, og ved at stille urene frem kunne man spare på energien. 

Herefter har sommertid/vintertid været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Anden gang den blev indført, var under anden verdenskrig i 1940 - 1948, og sidste gang den blev indført, som vi kender den i dag, var i 1980. 

Selvom det for mange er skønt at dagene bliver lysere, har det også sine ulemper at skifte til sommertid - især om foråret, når urene stilles en time frem. Når vi vågner en time tidligere, end vi plejer, forstyrrer det vores døgnrytme. 

Vores søvn styres hovedsagelig af vores biologiske ur – det er derfor, vi har det med at blive trætte omkring samme tidspunkt hver aften og vågner ca. på samme tid hver morgen. Det biologiske ur er svært at stille på – tænk bare på jetlag, og hvad det kan gøre ved kroppen – og derfor har mange mennesker vanskeligt ved at omstille sig til sommertid. Det tager i gennemsnit en dag at tilpasse sig en tidsforskel på én time.

Det er sværest ved overgangen til sommertid, hvor vi mister en times søvn. Forskning (hvor forsøgspersonerne har boet i længere perioder i et mørkt rum) viser også, at vores biologiske ur ikke er indstillet til 24 timer, men til ca. 24,2 timer. Med andre ord passer vores døgnrytme snarere til et døgn på 25 timer end til et på 23 timer. Det er derfor, mange oplever problemer med at omstille sig til sommertid.

Der er heldigvis råd til at hente, hvis du føler dig generet af sommertid og vintertid. Med få tiltag kan du forberede kroppen og det biologiske ur på tidsforskellen. 

1. Sørg for at være veludhvilet, så du er bedre rustet til at håndtere en time fra eller til.
2. Gør overgangen gradvis, f.eks. ved at sætte dit vækkeur til at ringe en halv time tidligere dagen før.
3. Udnyt dagslyset bedst muligt – nyd det i fulde drag! Vores biologiske ur påvirkes i høj grad af lyset, så prøv at gå ud i lyset om morgenen, og undgå at udsætte dig selv for alt for meget lys efter solnedgang.