Auping

Feng Shui i soveværelset

5 minutes
Auping seng i valnøddetræ i et roligt og flot værelse, med lilla sengetøj
Auping seng i valnøddetræ i et roligt og flot værelse, med lilla sengetøj

Feng Shui indretning skaber ro og balance

Soveværelset bør være hjemmets roligste rum. Det er her, vi trækker os tilbage for at lade op og samle fornyet energi til næste dag gennem en god nats søvn. 

Hvis du ønsker at skabe en afslappende og harmonisk atmosfære i dit soveværelse, kan du med fordel lade dig inspirere af principperne bag Feng Shui indretning. Filosofien har fokus på at skabe fuldkommen harmoni mellem os mennesker og vores omgivelser, så vi fyldes med velvære, tryghed og ro.

Vi guider dig igennem den ældgamle filosofi og giver dig 8 konkrete råd til, hvordan du indretter et smukt soveværelse der emmer af velvære.

Hvad er Feng Shui?

Feng Shui er en mere end tusind år gammel kinesisk filosofi, der bygger på den grundtanke, at vores omgivelser og måden, vi indretter vores hjem på, har en direkte indvirkning på vores psyke, energi og velbefindende. Direkte oversat betyder Feng Shui "vind og vand", hvilket er de to livgivende elementer, der konstant bevæger sig og former naturen omkring os.

Filosofien tager udgangspunkt i taoismens begreber om:

  • Chi: Den usynlige livsenergi, der flyder igennem alt. Indretningen skal sikre, at denne energi kan flyde frit og roligt.
     
  • Yin og Yang: Balancen mellem det passive, mørke og beroligende (Yin) og det aktive, lyse og dynamiske (Yang). I soveværelset er det afgørende, at den rolige Yin-energi dominerer.
     
  • De fem elementer: Træ, ild, jord, metal og vand, som i den rette balance skaber harmoni i rummet.

Selvom Feng Shui ikke er naturvidenskabeligt funderet, anerkender flere forskere, at vores omgivelser påvirker vores velbefindende, og især i soveværelset kan en bevidst indretning forbedre søvnkvaliteten. 

Måske kan en Feng Shui indretning af dit soveværelse give dig en fornyet ro og bedre søvn?

Auping Essential seng med beige sengeramme, samt hovedgærde og benforhøjere i valnød.

Sådan indretter du et harmonisk Feng Shui soveværelse

Der findes mange måder at bringe den kinesiske filosofi ind i dit hjem på. Vi har samlet 8 af de vigtigste principper for Feng Shui i soveværelset, som kan hjælpe dig med at skabe et fristed fyldt med ro og afslapning:

 

1. Sengens placering

Sengen er det største og absolut vigtigste møbel i soveværelset. Inden for Feng Shui er det afgørende, at din seng placeres, så du har frit udsyn til både døre og vinduer i dit soveværelse, når du ligger i den. 

Din seng må aldrig placeres, så sengebenene er på linje med en døråbning, da denne placering kaldes for ”dødstillingen”. Du skal også undgå at placere din seng op ad samme væg, som døren er placeret. 

Placer i stedet sengen op ad en væg med luft på begge sider, så energien kan cirkulere frit, og så du føler dig tryg og beskyttet. 

 

2. Sengegavl giver ro

For at opnå Feng Shui i dit soveværelse, skal du helst have en sengegavl, der er placeret op ad væggen. Ifølge filosofien vil en sengegavl nemlig sikre dig stabilitet i livet, og den vil give tryghed, når du skal overgive dig til søvnen.

Den bedste sengegavl inden for Feng Shui er lavet af bløde eller solide materialer og er monteret direkte på sengen eller væggen

 

3. Symmetri på hver side af sengen

I Feng Shui hænger harmoni og symmetri tæt sammen. Symmetrisk indretning sender et signal til din underbevidsthed om balance og ligeværd, og det er en smuk invitation til tosomhed og kærlighed.

I praksis betyder det, at du gerne skal have to sengeborde, to sengelamper og to dyner og hovedpuder. Hvis du har en partner, sikrer det, at I hver især har jeres eget rum, selvom I deler seng. Og hvis du er single, viser symmetrien, at der er plads til en partner i dit liv i fremtiden. 

Alt behøver ikke at matche, så længe du får god følelse af indretningen.

 

4. Elektronik kan påvirke energierne 

Hvis du indretter soveværelset efter Feng Shui principperne, bør du overveje at droppe fjernsynet og det digitale vækkeur. Elektronik menes at forstyrre den rolige og genopbyggende chi-energi, der er essentiel for en god nats søvn. 

Skærme udsender desuden blåt lys, der kan forstyrre kroppens naturlige døgnrytme og produktion af søvnhormonet melatonin. Læs mere om hvorfor du bør undgå skærmtid, lige inden sengetid.

 

5. Ingen rod i Feng Shui

Mange kan nok nikke genkendende til, at der kan snige sig ting og sager ind i soveværelset, som egentlig ikke hører til. Træningsudstyr, rejsetasker og småting, der ikke lige har fået en plads i hjemmet kan nemt placeres i soveværelset – eksempelvis under sengen.

Men inden for Feng Shui hører rod ikke hjemme i soveværelset. For at du kan finde ro skal dine omgivelser også være rolige.

I følge Feng Shui vil opbevaring under sengen påvirke din underbevidsthed, og det vil blive sværere at hvile i dit hjem. Hvis det er muligt, skal du derfor helst undgå at have noget under sengen.

 

6. Spejle i soveværelset

Spejle siges inden for Feng Shui at forstyrre energien i soveværelset og kan påvirke din søvn negativt. Det er dog ikke nødvendigvis et krav at fjerne dem helt, men det vigtigste er, at spejlet ikke reflekterer på dig, mens du sover.
Hvis dette ikke kan undgås, kan du dække spejlet til om natten, inden du går i seng. 

 

7. Planter og bøger

Planter bringer yang-energi med sig, hvilket er en aktiv og stimulerende energi. Det er fint i rum som køkkenet eller stuen, men i soveværelset, hvor yin-energien skal dominere, kan planter forstyrre den ro, som du søger og har behov for, når du skal sove. 

Det samme princip gælder bøger. Ifølge Feng Shui kan mange bøger, der står fremme, stimulere sindet og kan virke stressende i et rum, der ellers skal være præget af ro. Har du bøger i soveværelset, kan det være en god idé at begrænse antallet eller flytte dem over i et af hjemmets øvrige rum. 

 

8. Feng Shui i farver

Hvis du vil følge farvepaletten inden for Feng Shui, skal du gå efter rolige naturfarver. Det kan være alt fra knækket hvid, rosa og cremefarver til brune, blå og grønne nuancer.

Du kan tilføje farver på mange måder udover at male en væg. Sengerammen, tekstiler og billeder kan også give et strejf af farve i dit soveværelse.

Vi har samlet alt om farver til soveværelset, hvor du også kan læse mere om Aupings farvepalette.

 

Auping kontinentalseng i beige med flot lyserødt sengetøj.
 

Byd ro og harmoni inden for med Auping

Det kan være svært at følge alle Feng Shui-principperne til fulde, og det er også helt i orden. Filosofien handler i sin enkelthed om at omgive sig med ting af høj kvalitet, der bringer æstetisk glæde og fysisk velvære.

Her smelter Feng Shui perfekt sammen med Aupings designfilosofi. Vi skaber senge, madrasser og tilbehør i enkle, rene linjer og i materialer af højeste kvalitet og tror på, at et design aldrig skal forstyrre øjet. Det skal derimod skabe en visuel og fysisk ro, der indbyder til en god nats søvn.

Sengerammer, der kan ses fra alle sider

Uanset hvordan du placerer din seng, er en sengeramme fra Auping skabt til at se smukke ud. Alle vores sengerammer kan tilvælges med en elegant, blød sengegavl, som opfylder Feng Shui-kravet om stabilitet og støtte. Og skulle du ønske at placere din seng frit i rummet, er vores designs fuldendte hele vejen rundt. Se for eksempel vores nye Essential med trædetaljer i Japandi-stil, som tilfører et let og organisk udtryk til dit soveværelse.

Ultimativ komfort og åndbare materialer

En god madras er altafgørende for din søvn. Vores madrasser, såsom Auping Evolve og Elysium, er skabt med fokus på ergonomisk støtte og ekstremt gode ventilerende egenskaber, så din krop hverken har det for varmt eller for koldt i løbet af natten.

Komplementér din indretning med vores udvalg af sengetøj i bløde og naturlige materialer, der føles behageligt mod huden og tillader kroppen at ånde.

 

Auping Noble seng i sort træ, med gråt polstret hovedgærde og loungepuder. Ses i et moderne indrettet hjem.
Oftest stillede spørgsmål

Feng Shui er hjem til mange principper, så mange at det er umuligt at liste dem alle. Men i soveværelset er de vigtigste principper f.eks. kærlighed, ro og søvn. Fokuser derfor på at skabe symmetri for at fremme tosomheden og kærligheden i rummet. Roen kan du fremme ved at have et rum uden rod og for mange stærke farver. 

Til sidst, og vigtigst, kan du fremme søvnen med en god seng, der bringer komfort til din nattesøvn. Til manges overraskelse, er komfort i Feng Shui et lige så vigtigt princip som det æstetiske.

Inden for Feng Shui er placeringen af din seng vigtig for energibalancen i rummet, og den rette placering kan hjælpe dig mod en bedre nattesøvn. 

Fra sengen bør du have overblik over alle indgange til rummet, det vil sige vinduer og døre, da det vil skabe tryghed. Den bedste ro finder du, hvis sengen har plads på begge sider. Hovedgærdet på sengen skal helst stå op ad en robust væg, dog ikke den væg, hvor døren til værelset befinder sig. 

Ifølge Feng Shui er det bedst helt at undgå spejle i soveværelset. Det skyldes, at de udsender dårlig energi og kan forstyrre den rolige søvn. Hvis du ikke kan komme uden om spejle, er det en fordel at vælge mindre spejle. Selvom det er de færreste, der påvirkes af spejlenes energi i et soveværelse, kan du alligevel forsøge at dække dem til, og se om det forbedrer din nattesøvn eller ej. 

I følge Feng Shui skal du undgå at sove med fødderne pegende direkte mod en døråbning. Det kaldes for dødstillingen. Et andet princip er, at du fra sengen skal have udsyn til alle rummets indgange og vinduer. Overblikket vil give dig ro og en følelse af tryghed i din nattesøvn.

Hvis du vil følge Feng Shui-principperne skal der være luft på begge sider af sengen. Ved at have plads på begge sider af sengen, og symmetri i sengen, vil man give plads til kærligheden i sit liv. Der er ikke krav til, hvor meget plads, blot at det skal være muligt at gå i seng fra begge sider.

Symmetri i dit soveværelse er i følge Feng Shui en invitation til kærlighed og harmoni, da symmetri giver plads til to. Det betyder også, at din seng skal stå, så der er plads på begge sider. Symmetrien vil ligeledes skabe ro i kroppen, så du bedre kan falde i søvn.

Det vigtigste i et soveværelse er først og fremmest at have en god seng at sove i. Ifølge Feng Shui er komforten lige så vigtig for energierne som det æstetiske. Derudover handler Feng Shui i højere grad om, hvad der ikke må være i soveværelset, fremfor hvad der skal være. Det vigtigste princip er, at der ikke må være rod i soveværelset, da dine omgivelser skal være rolige, så du selv kan slappe af. 

Farverne i dit soveværelse skal helst fremme yin-energien, som er repræsenteret af de rolige farver, vi finder i naturen. Det kan f.eks. være beige, creme, brun eller pastelvarianter af lyserød, blå og grøn. Du vil efter Feng Shui principperne gerne undgå yang-energien i dit soveværelse. Det vil sige, undgå gerne skarpe pangfarver som eksempelvis gul og rød.

De mest beroligende farver, man ifølge Feng Shui-principperne skal søge mod, er natur- og pastelfarver. Det kan eksempelvis være blå, grønne, brune eller lyserøde nuancer, der alle afgiver rolige energier. 

Husk dog at holde farverne rolige, så de ikke springer i øjnene. Det vil sige undgå skarpe pangfarver, som f.eks. gul og rød, da disse farver afgiver en meget aktiv energi, hvilket kan modarbejde din rolige søvn.

Når man lever på færre kvadratmeter, kan det være en udfordring at leve op til alle Feng-Shui-principperne. Hvis du har et lille soveværelse, er det især vigtigt at holde det ryddeligt, da rod hurtigt fylder rummet med urolige energier.

Et vigtigt grundprincip at følge er, at jo mindre dit værelse er, jo færre ting skal der også være. Hertil er din seng meget vigtig i Feng Shui. Fokuser derfor på at skabe de rigtige rammer for sengen i rummet ved at placere den med omtanke, så der skabes plads omkring sengen.

Få mere inspiration

Gul seng med blåt sengetøj i lyst værelse med trægulv

Guide til sengestørrelse

Er du i tvivl om, hvilken størrelse seng du skal vælge? Hos Auping har vi lavet en guide, der hjælper dig med at finde den rigtige sengestørrelse og de rette madrasmål, der matcher dine behov for plads og komfort, og som passer til dit soveværelse.

Læs mere
Kvinde sidder i en seng med elevation, hvor den anden side af sengen er flad

Fordele ved Aupings spiralnetbund

En god seng starter med det rette fundament. Opdag fem fordele ved Aupings spiralnetbund, og bliv klogere på, hvordan sengebunden bidrager til ventilation, støtte og komfort.

Læs mere