Inspiration til indretning af det lille soveværelse

schedule2 minutes
Auping Original
Auping Original

Småt men godt

Er du flyttet i dit drømmehjem, men føler dig begrænset af pladsen i soveværelset? Så er der råd at hente. 

Hos Auping ved vi, hvor vigtigt det er at føle sig godt tilpas i sit hjem - særligt i sit soveværelse. Derfor har vi skrevet denne guide, så du kan få det bedste ud af dine kvadratmeter, uanset hvor mange du har til rådighed. 

Det er nemlig nemmere, end du tror at skabe et hyggeligt soveværelse selv på få kvadratmeter. Læs mere her og bliv klogere på, hvordan du med få trin kan indrette dit drømmesoveværelse med vores inspirationsguide til indretning af et lille soveværelse. 

Skab et hyggeligt soveværelse - selv på få kvadratmeter

Det er en udbredt myte, at et godt soveværelse er et stort soveværelse. Selvom det er rart at have god plads, når man træder ud af sengen om morgenen, så kan du sagtens skabe et funktionelt og hyggeligt soveværelse på lidt plads. 

Det kræver blot en smule kreativitet og ikke mindst de rette møbler, som kan få rummet til at føles større - uden at gå på kompromis med den hyggelige atmosfære. Følg blot vores inspirationsguide til indretning af et lille soveværelse og bliv godt klædt på til at skabe dit eget lille drømmesoveværelse. 

3 trin til at skabe et hyggeligt soveværelse på få kvadratmeter

1. Find den rette seng 

En god seng er den vigtigste beslutning, når det kommer til at indrette sit drømmesoveværelse. Den rette seng danner ikke kun rammen for kvaliteten af din nattesøvn, men for hele udtrykket, stilen og æstetikken i rummet. 

Hos Auping ved vi, at soveværelser kommer i mange forskellige størrelser og former, og at behovene derfor varierer meget fra person til person - derfor kan du både finde sengebunde og madrasser i høj kvalitet, der spænder mellem alt fra 70 cm til 200 cm i bredden. Det er med andre ord ikke noget problem at finde den helt rette sengebredde til dit soveværelse, så du kan få det optimale ud af de kvadratmeter, du har til rådighed. 

 

2. Tilpas møblerne til rummet 

Når du har valgt din enkeltmandsseng eller dobbeltseng, hvis du har brug for en større seng, er det vigtigt at supplere med møbler, der ikke begrænser din bevægelighed. Her kan du med fordel prioritere møbler, der er høje og brede fremfor dybe. På den måde får du det bedste ud af dine kvadratmeter uden at gå på kompromis med pladsen. 

Du kan også supplere din seng med et sengebord til din sengemodel. Mange af sengebordene kan f.eks. monteres direkte på sengerammen, så der ikke optages for meget af pladsen i rummet. Når møbler er hævet fra gulvet, hjælper det også med at få et lille soveværelse til at synes større. 

 

3. Brug væggene 

Brug væggene til at skabe ekstra opbevaringsplads i form af hylder eller reoler. Du kan også hænge tøjstænger på væggen til at opbevare tøj. Husk også at bruge lyse farver, da de kan få et lille rum til at virke større og mere luftigt. Du kan f.eks. vælge vægfarver som hvid, beige eller lyseblå for at skabe en følelse af åbenhed og rummelighed. En anden god måde at få farver ind i soveværelset er også gennem møbler og tekstiler. Aupings senge fås i flere afdæmpede farver, der giver lidt kulør i rummet uden at dominere. Også vores kollektion af sengetøj kan være en god måde at få flere farver ind i soveværelset på en afdæmpet måde. 

 

Sådan indretter du et lille soveværelse med skråvægge

Hvis du har et lille soveværelse med skråvægge, skal du ikke fortvivle. Selvom skråvægge tager nogle kvadratmeter fra rummet og også får det til at synes mindre, så har de fine skråvægge også en masse charme, som du kan bruge i din indretning. 

Rum med skråvægge giver en følelse af intimitet og hygge og er nemme at indrette, så der kommer en masse personlighed og kant i dit soveværelse. Her er nogle tips til, hvordan du indretter et hyggeligt soveværelse med skråvægge bedst: 

  • Placér sengen rigtigt: Hvis din skråvæg er høj nok, kan du placere sengen under den, så den bliver en del af rummets arkitektur. Hvis skråvæggen er for lav til det, kan du placere sengen mod en flad væg i rummet og undgå at placere store møbler i den skrå del af rummet. Har du en elevationssengebund, skal sengen gerne placeres  på de flade vægge, så du har mulighed for at hæve hovedenden, når du f.eks. læser. 
     
  • Brug skråvæggene som opbevaring: Skråvæggene kan være en udfordring, når det kommer til opbevaring, men de kan også bruges til at skabe ekstra opbevaringsplads. Placer f.eks. en lav reol under den skrå væg, eller en indbygget reol eller gaderobeskab. På den måde udnytter du pladsen bedst og skaber i samme omgang en ekstra opbevaringsmulighed. 
     
  • Vælg den rigtige belysning: Hvis din skråvæg kaster skygger, kan det være en god idé at tilføje ekstra belysning til rummet. Du kan f.eks. vælge en bordampe eller en væglampe, der kan placeres tæt på sengen, så du kan læse en bog eller arbejde i sengen. På den måde undgår du, at manglende belysning får dit soveværelse til at se mindre ud. 
     
  • Brug spejle: Hvis dine skråvægge afskærer rummet i sådan en grad, at du får en klaustrofobisk følelse, kan du bruge spejle til at skabe en følelse af åbenhed. Placer f.eks. et stort spejl på en flad væg i rummet, så det reflekterer lyset og giver soveværelset en følelse af rummelighed. 

 

Brug disse tips som inspiration til indretning af dit lille soveværelse med skråvægge, så du kan skabe det perfekte rum, der udnytter pladsen bedst muligt. Husk, at det vigtigste er at skabe en hyggelig og personlig atmosfære i rummet, der passer til din smag og stil. 

 

Auronde sengebord Pine green Auronde Pine green med alu detaljer

Lille soveværelse - inspiration til indretning for alle

Mangler du mere inspiration til indretning af det lille soveværelse - som fx et singlesoveværelse? Så er du naturligvis mere end velkommen til at henvende dig hos din lokale Auping forhandler, hvor vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig med at finde de helt rette soveværelsesmøbler til dine specifikke behov. Du kan også læse mere i vores produktrådgivning, hvor du kan finde gode råd og tips til alt fra senge og madrasser til specifikke Auping produkter. 

Vil du gerne vide mere om, hvad man skal være opmærksom på, for at sikre sig at få det bedste ud af sit soveværelse og sin søvn? Så gå på opdagelse i vores inspirationsunivers, hvor du kan blive klogere på alt fra den ideelle værelsestemperatur, vigtigheden af den rette dyne, eller hvordan du optimerer dine sovestillinger, så du får det bedste ud af din søvn. Vi ser frem til at hjælpe dig med at skabe det soveværelse, du drømmer om. 

 

Design din Auping seng     Find Auping forhandler

Få mere inspiration

Lys egetræ seng med hvidt sengetøj

Sengerammer som en del af indretningen i soveværelset

Hos Auping finder du et bredt udvalg af smukke sengerammer i forskellige designs og stilarter, som kan sætte prikken over i’et i ethvert soveværelse. Vi har samlet inspiration til, hvordan du kan gøre en sengeramme til en integreret del af din indretning.  

control_pointLæs Mere
Sådan skaber du et bæredygtigt soveværelse | Auping

Bæredygtigt soveværelse

Søvnen er en af de vigtigste kilder til et godt humør, en produktiv dag og generel trivsel i krop og sind. Derfor er der også mange, som gør en ekstra indsats for at indrette soveværelset som et roligt helle, der indbyder til afslapning og søvn.

control_pointLæs Mere