Søvntips til ferien


Søvn i ferien
Du kender det sikkert; du har endelig fået fri fra arbejde eller studiet og kan nu gå på ferie. Du glæder dig måske til at skulle ud og rejse, pleje dine fritidsinteresser eller måske glæder du dig bare til at sove længe. Når det er ferietid, kan mange af os have tendens til at nedprioritere døgnrytmen, gå sent i seng, slukke vækkeuret og sove længe.
Men er det at sove længe også den mest optimale måde at sikre sig, at man får nok søvn?
Tommelfingerreglen siger, at vi skal have 7-9 timers søvn hver nat, men det er ikke altid nok kun at få det rette antal timer – kvaliteten af din søvn spiller også en afgørende rolle.
Derudover kan ferien byde på andre udfordringer for din søvn. I sommerhalvåret eller på en ferie sydpå kan varmen give dårligere betingelser for den gode søvn, og hvis du rejser til en anden tidszone, kan din søvn blive påvirket af jetlag.
Vi giver dig derfor nogle tips til, hvordan du opnår den optimale søvn i ferien, hvordan du håndterer de varme sommernætter, og hvordan du forebygger effekterne af jetlag.
Forsøg at holde din normale døgnrytme
Den gode søvn behøver ikke at være svær at opnå. Dermed ikke sagt, at det altid er let, hvor det særligt i ferien kræver lidt mere selvdisciplin, når muligheden for at gå sent i seng, sove længe og tage en middagslur kan være lokkende.
Derfor anbefaler vi også, at du i så vidt muligt omfang forsøger at holde din sædvanlige døgnrytme. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være plads til aftenener, hvor du skubber sengetiden en anelse og dropper vækkeuret, men hvis du vil gøre det lettere for dig selv at komme tilbage på arbejde, kan det være en fordel, at nogenlunde følge din normale døgnrytme – også i ferien.

At sove i sommervarmen
Hvis du har planlagt at holde ferie sydpå, eller hvis temperaturen herhjemme overstiger et vist antal grader, kan varmen også skabe nogle udfordringer for den gode søvn. De varme sommernætter gør, at kroppen bruger mere energi på at køle af, hvilket kan forstyrre din nattesøvn.
Vi anbefaler derfor, at du forsøger at holde dit soveværelse køligt, gerne på en temperatur på under 25 grader for at give dig selv de bedste betingelser for at sove godt. Det kan bl.a. gøres ved først at åbne vinduer, efter solen er gået ned, vælge en sommerdyne, have gardinerne trukket for i løbet af dagen og ikke mindst, at du får drukket nok vand i løbet af dagen
Du kan læse mere om søvntips til de varme nætter, og blive klogere på, hvordan du kan opnå en god nattesøvn i de høje temperaturer.
Andre udfordringer ved at rejse
Det er ikke kun varmen, der kan give udfordringer for søvnen. Hvis turen går til et andet land, kan rejsen være lang, og hvis du rejser til en anden tidszone, kan det medføre jetlag, hvilket kan have en indflydelse på, hvordan du sover om natten. Mange med jetlag kan opleve, at søvnigheden melder sin ankomst midt på dagen, eller at man føler sig frisk midt om natten. Simpelthen fordi den naturlige, indre søvnrytme bliver forstyrret.
Der findes ikke en konkret opskrift på, hvordan man undgår jetlag, men der er heldigvis tiltag, du kan gøre brug af for at give dig selv de bedste betingelser for at minimere effekterne.
Et godt sted at starte er ved at være udhvilet, inden ferien starter. Ved at være veludhvilet kan kroppen potentielt bedre håndtere den manglende søvn, som kan forårsages af jetlag.
Allerede inden afrejse kan du forebygge konsekvenserne af jetlag ved at forberede dit indre ur til en ny tidszone. Afhængigt af, hvor ferien skal afholdes, kan du i dagene op til afrejsen gradvist forsøge at vende din døgnrytme, så det er tilpasset den pågældende tidszone, hvilket kan give en blidere overgang.
Læs mere om tips til at minimere jetlag, så du er klar til at sove godt på trods af lange rejsetider og nye tidszoner.

Dine børns søvn i ferien
Det er ikke kun din egen søvn, der kan blive påvirket af de varme sommernætter eller ved at rejse til en anden tidszone – det kan også påvirke dine børns søvn. Faktisk er børns søvnbehov typisk større end voksnes, og derfor er det også vigtigt, at de opnår den bedst mulige søvn.
Hvis ferien går til udlandet, eller hvis du ønsker at nyde den danske sommer i et sommerhus, kan det være en god idé at skabe hyggelige omgivelser for dine børn, som indbyder til ro og afslapning. Det kan f.eks. ske ved at medbringe nogle af dine børns ting hjemmefra, som de benytter, når de skal sove.
Det kan samtidig inkludere at bevare den faste putterutine, så dine børn bliver trygge i de nye soveomgivelser og derved skabe hyggelige og velkendte rammer for dine børns søvn.
Går turen til udlandet, er det desuden en god ide at vælge flygange eller togrejser i dagtimerne, så et ikke potentielt forstyrrer barnets nattesøvn.
Lad Auping skabe rammerne for den gode søvn i ferien
Uanset om du foretrækker at holde din ferie hjemme eller i udlandet, finder du et bredt sortiment af produkter hos os, som kan hjælpe dig med at skabe de bedste forudsætninger for din søvn.
Udover vores ventilerede madrasser og sengebunde, der kan hjælpe dig på de varme sommernætter, tilbyder vi også en række produkter, som du kan medbringe, hvis ferien afholdes væk fra hjemmet, og som kan hjælpe dig og din søvn. Opdag eksempelvis vores hovedpuder til enhver sovestilling eller skønne sengetøj i et væld af farver.
Vi har samtidig samlet de bedste must-haves til de varme sommernætter, som kan hjælpe dig med at få den optimale søvn i ferien.








