close
Auping
Dansk

Søvntips til varme nætter - behagelig sovetemperatur om sommeren

schedule6 minutes
Slaaptips voor warme nachten
Slaaptips voor warme nachten

Søvntips til varme nætter

Har du svært ved at falde i søvn i de varme sommernætter? De lune nætter kan gøre det svært at komme af med vores kropsvarme, og det kan forstyrre nattesøvnen en del. Der findes heldigvis en række tips til, hvordan du både kan skabe en mere behagelig temperatur i soveværelset, og hvordan du selv kan blive afkølet, så du har en bedre sovetemperatur. Her giver vi dig tips til, hvordan du kan få en god nattesøvn, når vejret er varmt.

Hvilken temperatur er bedst at sove i?

Det er ikke nogen hemmelighed, at sommervarmen kan forstyrre en god nats søvn. Tropenætter uden en brise betyder for langt de fleste, at man vågner flere gange om natten, fordi man ikke kan komme af med sin varme.

Alligevel kan det være meget individuelt, hvilken temperatur man trives bedst at sove i. Nogle foretrækker et lidt lunere klima, mens andre foretrækker et køligt soveværelse.

Fælles for alle er dog, at en varm sommernat som regel kan forstyrre din nattero. 

 

Læs mere om den bedste temperatur i soveværelset.

Kan man sove for varmt?

Det umiddelbare svar er nej – så længe du ikke sveder om natten.

Unødvendig svedproduktion er energidrænende og påvirker derfor din søvn negativt. En god tommelfingerregel er at holde en temperatur i soveværelset, som ikke overstiger 25 grader, da det ellers ikke tillader din krop at slappe helt af i løbet af natten, hvilket kan resultere i afbrudt søvn.

Kroppens naturlige temperatur er som bekendt 37 grader i løbet af dagen, men om natten falder den til 36 grader, da kroppens energiproduktion daler. Soveværelset skal ideelt set være minimum 10 grader koldere, end kroppen selv, så den har mulighed for at selvregulere. Er der for varmt i rummet stiger kroppens energi- og svedproduktion.

Når de varme tropenætter er over os, gælder det derfor om at hjælpe din krop med at køle af, og samtidig sikre, at dit soveværelse er tempereret.

7 tips til en god nattesøvn i sommervarmen

1. Køl af, før du går i seng

Vi har ofte lettere ved at falde i søvn, når vores kropstemperatur er lav. På en varm nat er det derfor vigtigt at hjælpe en god sovetemperatur på vej.

Selvom det er fristende at tage et køligt brusebad inden sengetid, anbefaler forskere at tage et lunt brusebad i stedet for. Det kolde vand får nemlig dine blodkar til at trække sig sammen, hvilket gør, at du har sværere ved at komme af med varmen.

2. Få nok at drikke

Når det er varmt, er det vigtigt, at du får nok at drikke. Du skal holde dig hydreret, men ikke alt væske er lige godt.

Det anbefales at holde dit indtag af alkohol på et minimum, da alkohol øger kropstemperaturen og dehydrerer dig. Når du er dehydreret er din krop i ubalance, hvilket vil påvirke din nattesøvn negativt. Drik hellere et glas koldt vand, før du lægger dig til at sove. Kolde drikke sænker nemlig din kropstemperatur.

3. Åben vinduet på det rigtige tidspunkt

Som nævnt er det er ikke kun din kropstemperatur, der har indflydelse på din søvn – temperaturen i dit soveværelse spiller også en stor rolle. På varme sommerdage er det en god ide ikke lade vinduet i dit soveværelse stå åbent i løbet af dagen. Det lukker bare varmen ind. Hold i stedet vinduet lukket, og træk gardinerne for, så du skærmer for solens stråler og holder temperaturen nede.

Når udetemperaturen falder om aftenen, kan du åbne vinduet for at lufte ud i soveværelset og lade rummet køle ned. For at få mest køligt luft ind i soveværelset, kan du lave gennemtræk, så alt luft udskiftes og temperaturen i soveværelset falder.

4. Brug din ventilator optimalt

De fleste sover bedst, når temperaturen i soveværelset er på mellem 15 og 22 grader, men på tropenætter vil de fleste af os have udfordringer ved at falde i søvn i de lune temperaturer. Derfor kan en ventilator være en god løsning til at få luften til at cirkulere i soveværelset.

En ventilator i soveværelset sænker ikke temperaturen, men den trækker kølig luft ind udefra og fordeler luften i værelset. Hvis du vil opnå en større effekt, kan du med fordel stille iskolde vandflasker foran ventilatoren. På den måde blæses der kold luft ud i rummet.

5. Vælg en sommerdyne

En dyne skal normalt slutte sig tæt om kroppen, så du undgår, at der trænger kold luft ind. Men på varme nætter vil du netop gerne kunne mærke en smule luftcirkulation. Derfor kan det være god ide at investere i en sommerdyne, hvis du ikke allerede har en. Sommerdynen er en tyndere, mere åndbar dyne, som passer perfekt til de lune nætter.

Fælles for alle Aupings dyner er at de kommer i 3 forskellige varmeklasser: Sommerdyne, Efterår/Vinter dyne eller en 4-Season dyne. Sidstnævnte er en kombination af de to andre, men denne model tillader dig at knappe de to dyner sammen til en varm vinterdyne. Derfor vil du også have mulighed for kun at bruge sommerdynen, når de varme nætter trænger sig på.

Bliver varmen for meget, kan det give mening helt at droppe dynen. Brug i stedet et lagen eller dynebetræk i 100% bomuld eller et andet åndbart materiale.

6. Udskift madrasbetrækket fra vinter til sommer

Nogle betræk til din madras er lavet i et materiale, der varmer godt. Det er en fordel i de kolde måneder, hvor vi gerne vil holde os varme under dynen. Om sommeren kan det derimod gøre nætterne for varme.

Aupings Evolve madrasser er skabt med en åben struktur, som gør, at overskydende varme kan passere gennem madrassen. Madrassen er den bedst ventilerende i vores sortiment, hvilket betyder, at den fugt vi naturligt afgiver om natten, kan fordampe. Det sikrer et sundt og hygiejnisk  indeklima. Derudover giver madrassen maksimal komfort, så du kan sove godt og trygt om natten.

Auping tilbyder også madrasser, hvor det er muligt at udskifte det øverste lag (betrækket). Inizio, Elite og Elysium madrasserne har et aftageligt betræk, der kan vaskes ved 60 grader. Så bliver det ikke friskere!

7. Vælg sengetøj i bomuld

Hvis du gerne vil sikre dig, at din krop kan komme af med varmen i sommernætterne, er det en god ide at bruge sengetøj i bomuld.

Bomuld er ikke kun et behageligt materiale, det er også både åndbart og fugtabsorberende, hvilket er særligt godt til at hjælpe din krop af med ekstra varme. Vælg derfor sengetøj og lagen i bomuldmaterialer og gem satin og silke til vintermånederne.

7 tips til en god nattesøvn i sommervarmen

Vi skaber rammerne for den gode søvn

Søvnforskere peger på, at det ikke kun er din kropstemperatur, eller temperaturen i soveværelset, som kan påvirke din søvn. De fysiske rammer udgør en betydelig rolle, hvorfor korrekt valg af madras, hovedpude og dyne er mindst lige så vigtig, som den ideelle temperatur.

Hos Auping kan vi hjælpe dig med at vælge de bedste musthaves til de varme sommernætter, som passer til dig og dine behov.

Få mere inspiration

Barn sover i seng med en dukke

Børns søvnbehov

Det er ikke nogen hemmelighed, at søvn er en vigtig faktor for både store og små. Børns søvnbehov ændrer sig med alderen, og selvom det kan være en udfordring, så er det vigtigt, at de får søvn nok.

Hos Auping finder du information om søvnbehovet hos de mindste og gode råd til, hvordan du som forældre kan hjælpe søvnen på vej.

control_pointLæs Mere
Kvinde står ved seng og kigger ud gennem vindue

Ventilation i soveværelset - Sådan forbedrer du luftkvaliteten

En nat i et godt ventileret soveværelse har en positiv effekt på vores søvnkvalitet. Men i mange danske hjem er der ikke tilstrækkelig udskiftning af luft i løbet af natten, og det er hverken til gavn for den sovende eller for indeklimaet.

Læs hvordan du kan skabe bedre ventilation i dit soveværelse med produkter fra Auping og nye rutiner.

control_pointLæs Mere