Skal man sove med eller uden hovedpude?


Hvorfor bruge en hovedpude?
Vi ved alle, at vores søvnkvalitet hænger sammen med komfort. Derfor udvælger vi som regel også vores madras med stor omhu, så den passer til vores ønsker og behov.
Men ikke alle tildeler hovedpuden samme dedikation, selvom den faktisk kan siges at være en forlængelse af din madras.
For at opnå den bedst mulige søvn, er det derfor værd også at finde den helt rette hovedpude. Den kan nemlig hjælpe med at støtte hovedet og nakken, så rygsøjlen holdes i en neutral og afslappende position, mens du sover. Derudover kan en god hovedpude også styrke følelsen af komfort, hvilket kan fremme afslapning, så du hurtigere falder til ro om aftenen.
Hvis du ikke har fundet en hovedpude, der passer til dine præferencer og dit behov, kan det i nogle tilfælde føre til spændinger i nakke, skuldre og ryg, der i de vågne timer kan vise sig som hovedpine, ryg- og nakkesmerter og en generelt dårligere søvnkvalitet.
Hvis du vågner om morgenen med ondt i ryggen eller hovedpine, kan årsagen være, at din hovedpude ikke giver dig den optimale støtte.
At finde den rette hovedpude er dog individuelt, og hvad der føles behageligt og komfortabelt for dig er ikke nødvendigvis, hvad andre foretrækker. Din foretrukne sovestilling er samtidig afgørende for, hvilken hovedpude du skal vælge, og om det kan have positive eller negative effekter at sove uden hovedpude.

Fordele ved at sove uden hovedpude
Hvis du overvejer og droppe hovedpuden, kan der dig være nogle ulemper, som du skal overveje og være opmærksom på. Hvis du er en af de mange, der foretrækker at sove på siden, er det som udgangspunkt ikke optimalt at sove uden hovedpude. Den manglende støtte til dit hoved og nakke gør det nemlig svært at få en neutral og afslappende position for din rygsøjle.
Hvis du har tendens til at have nakke- og rygsmerter, kan det at sove uden hovedpude faktisk forværre generne, fordi kroppen mangler den komfortable støtte fra hovedpuden.
Hvis du er vant til at sove med hovedpude, kan det samtidig føles ubehageligt pludseligt at sove uden. Den ubehagelige fornemmelse kan derfor gøre det sværere for dig at falde til ro, og det kan være, at du vågner flere gange i løbet af natten, hvilket resulterer i en dårligere søvnkvalitet.
Hos Auping ved, hvor vigtig hovedpuden er for at opnå den bedst mulige søvn, og derfor anbefaler vi, at du finder den rette hovedpude, der passer til dit behov i stedet for at sove uden hovedpude.

Find den rette hovedpude til dig
Som sagt er det at finde den rette hovedpude individuelt, og det kræver derfor, at du bliver bekendt med dine behov og præferencer. Derfor kan du med fordel overveje, hvad din foretrukne sovestilling er, hvilken hårdhed din madras har, hvilke materialer du foretrækker som fyld, og hvad du finder komfortabelt og afslappende.
Et afgørende aspekt i forbindelse med pudevalg er din madras. Hvis din madras er særlig blød, kan det være en fordel at vælge en blødere og mere fyldig pude, mens en lav, fast pude typisk er bedre tilpasset en mere fast madras.
Hvis du har svært ved at identificere, hvilken pude du skal vælge, og hvad der er mest optimalt for din nakke, skuldre og ryg, kan du forsøge at finde en mere alsidig og fleksibel pude.
Opdag eksempelvis vores Auping Dew, som kan formes præcis, som du ønsker. Pudens højde er nem at ændre, da du kan tilføje eller fjerne mængden af fyld, hvis du ønsker at skabe en blødere eller lavere hovedpude.
Hos Auping finder du et bredt udvalg af hovedpuder, som passer til ethvert behov og kan hjælpe med at skabe de bedste forudsætninger for en optimal søvn. Vi har lavet en mere udførlig pudeguide, som kan hjælpe dig med at finde den rette hovedpude, så din nakke og ryg får den nødvendige støtte og komfort.
Få optimal søvn sammen med Auping
Uanset om du foretrækker at sove med eller uden hovedpude kræver den gode søvn de rigtige produkter og omgivelser. Fælles for alle vores produkter er, at de er udviklet med fokus på at skabe de bedste betingelser for dig og din søvn, og vi giver dig tilmed mulighed for at skræddersy din egen seng, så den passer perfekt til dine præferencer og behov til design, udtryk og komfort.
Du er også mere end velkommen til at finde din lokale Auping-forhandler, hvor du har mulighed for at få vejledning og sparring, så du kan finde den helt rette løsning for dig.








