Interview med Eva Harlou

schedule3 minutes
Interview med Eva Harlou
Interview med Eva Harlou

Vil du præsentere dig selv?

Interview med Eva Harlou, designeren bag den nyeste seng, Auping Noa.

Jeg er dansk arkitekt, og jeg arbejder og bor i København og har to børn på syv og tolv år. Efter at jeg blev færdiguddannet på Arkitektskolen Aarhus i 2003, fik jeg job på et arkitektbureau i København, hvor jeg lærte arkitektverdenen rigtig godt at kende. I 2006 stiftede jeg mit eget firma med fokus på både arkitektur og design. Derudover har jeg arbejdet som tv-vært på danske og andre skandinaviske tv-produktioner, også med fokus på arkitektur og design. Jeg elsker at være med til at formidle dette.

Jeg kombinerer interiørdesign i høj kvalitet med en bæredygtig tankegang. Jeg har designet mange forskellige projekter – fra hoteller og restauranter til kontorlokaler og showrooms – men også bæredygtige møbler. Når jeg arbejder, er det altid med FN's mål for bæredygtig udvikling i baghovedet. Trods dette stærke fokus på bæredygtighed går jeg aldrig på kompromis med kvaliteten. Godt design skal være både funktionelt, bæredygtigt og smukt. Mit design kan bedst beskrives som klassisk, enkelt og skandinavisk.

Vil du præsentere dig selv?

Hvad inspirerede dig til at læse arkitektur og til at blive arkitekt/designer?

Jeg er vokset op i en familie med en stor interesse for arkitektur og møbeldesign, så jeg har allerede i en ung alder fået meget med hjemmefra. Især min far opmuntrede mig til at studere møbeldesign og viste mig smukke eksempler tegnet af store arkitekter. Jeg tror, arkitektur og møbeldesign ligger i mit blod – og det føltes også helt rigtigt at blive arkitekt.

Hvad var din inspiration til Noas design?

Det var vigtigt for mig, at både Aupings DNA og min egen signatur som dansk arkitekt blev afspejlet i Noa. Auping har tradition for at designe lette senge med ben – og sådan en seng er Noa også. Ligesom de øvrige Auping senge har Noa også en spiralnetbund, og sengerammen er designet omkring den. Jeg gik efter at lave en seng med et klassisk udtryk, som passer godt ind i forskellige interiører, og som holder i lang tid.

Sengen spiller en vigtig rolle i vores liv – vi tilbringer mange timer i den, og vi laver meget andet i den end at sove. Vi er også stolte af indretningen i vores soveværelse og viser det gerne frem til gæster og på de sociale medier. I mit design af denne seng har jeg fokuseret på hverdagen og alt det, vi laver i og omkring sengen – gør rent, læser, leger, ser film, spiser osv.

Vil du præsentere dig selv?

Hvad er lighederne mellem dig og Auping?

Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Auping. Vi er et godt match. Auping er en sengefabrikant med en stærk fornemmelse for form, funktion og æstetik – og som har internationale ambitioner og altid skaber noget unikt. Det stræber jeg også efter. Vi har begge en ambition om at skabe design i høj kvalitet og tage størst muligt hensyn til miljøet i produktionsprocessen.

Hvad er lighederne mellem dig og Auping?

Hvad er dit yndlingsmøbel?

Jeg elsker alle mine møbler, og jeg har også mine møbler i lang tid. Jeg har både gamle møbler fra mine bedsteforældre og meget moderne møbler. En af mine favoritter er skrivebordet på mit hjemmekontor. Det er en prototype på et af mine egne design. Det er et skrivebord, der kan have tre forskellige størrelser, og som kan transporteres fladt. Jeg afprøver ofte mine design hjemme hos mig selv

Hvad er dit yndlingsdesignbrand?

Jeg er vild med international modernisme som f.eks. Bauhaus-stilen. Den finder jeg stor inspiration i. Jeg er stor fan af Le Corbusiers værker. Og jeg holder også af klassiske møbler af de store arkitekter som f.eks. Charles og Ray Eames og Hans J. Wegner. Det bæredygtige brand Mater er en af mine nutidige favoritter. Jeg kan godt lide design, der søger at løse de udfordringer, vi har i vores samfund og på vores jord.

Hvad er lighederne mellem dig og Auping?

Få mere inspiration

Archiproducts design award Noble

Auping Noble vinder Archiproducts Design Awards 2023

Auping Noble er, af dommerpanelet ved Archiproducts Design Awards 2023, kåret som årets vinder i kategorien møbler.

control_pointLæs Mere
Tendenser og inspiration

Tendenser og inspiration

Aupings øverste prioritet er naturligvis, at en seng skal være af topkvalitet, så du vågner frisk og veludhvilet og kan starte hver dag fyldt med energi.  Men en god nattesøvn handler ikke kun om at have en god seng og madras – det spiller også en rolle, hvilken sindsstemning du er i, lige før du lægger dig til at sove.

control_pointLæs Mere