Sveder om natten


Hvorfor sveder jeg om natten?
At svede om natten er en helt naturlig ting, som sker når kroppen automatisk regulerer varmen. Når vi bliver fugtige af sved, afkøles huden og vi undgår at overophede.
Nogle oplever dog, at de sveder så meget om natten, at det bliver en gene for en god nats søvn. Men hvad skyldes det egentlig, når man sveder om natten?
De mest almindelige årsager til at svede om natten
- Kroppen overproducerer varme
En almindelig årsag til at man sveder er en overproduktion af varme i kroppen. Det kan ske ved feber, brug af nogle former for medicin eller hvis hormonbalancen er i forandring, f.eks. som teenager, gravid eller i overgangsalderen.
- Du har en travl periode
Har du ekstra travlt på arbejde eller studie i øjeblikket? Eller oplever du tegn på stress? Så kan det påvirke kvaliteten af din nattesøvn og kroppens evne til at temperaturregulere. Du kan derfor opleve at svede mere i nattetimerne i pressede perioder.
- Der er for varmt i soveværelset
Tendens til svedeture om natten kan naturligvis også skyldes udefrakommende faktorer som høje temperaturer i soveværelset.
Hvis du eksempelvis springer udluftning over inden sengetid, eller sover med varmen tændt, kan soveværelset blive så varmt at din krop temperaturregulerer ved at svede. Ofte kan mindre soveværelser også blive godt lune i løbet af natten, særligt hvis du ligger ved siden af en partner.
- Sengetøj i syntetisk materiale
Lagener og sengetøj der er fremstillet i et syntetisk materiale, kan forhindre huden i at ånde optimalt. Faktisk er for mange tekstiler i sengen, forkert dyne og ikke-åndbare materialer en hyppig årsag til, at man sveder meget om natten.
Koffein og alkohol inden sengetid
Det er også en velkendt faktor, at man har tendens til at få svedeture om natten, hvis man har indtaget koffein eller alkohol, eller stærk mad lige inden sengetid.
Hvordan påvirker nattesved søvnen?
De fleste mennesker, der har oplevet at vågne med fugtigt tøj ved, at det, udover at være ret ubehageligt, også kan forstyrre søvnen.
Mange mennesker, der ofte sveder om natten, kan opleve at:
- søvnen er urolig og overfladisk
- der er mange opvågninger i løbet af natten, f.eks. hver gang man vender sig
- have en udtalt følelse af træthed, uanset hvor tidligt man går i seng
- have en følelse af koncentrationsbesvær i dagtimerne
- vågne med hovedpine eller spændinger i kroppen.
Hvorfor får jeg nogle gange koldsved om natten?

Normalt når vi sveder, er det fordi kroppens temperatur er forhøjet, og den forsøger at komme af med varmen. Men ved koldsved, vil man i stedet opleve pludselig at begynde at svede, selvom man har en normal temperatur eller decideret har det koldt.
Langt de fleste har oplevet at få koldsved – en pludselig sved, der som regel opstår, når kroppen reagerer på en opfattet trussel eller ubalance, hvilket aktiverer dens alarmberedskab.
Den optræder ofte sammen med svimmelhed og kan være forårsaget af udsving i blodtryk eller blodsukker. Men koldsved kan også komme i forbindelse med sygdom som influenza eller i forbindelse med mareridt.
I de fleste tilfælde er der derfor ikke tale om en reel trussel, selvom kroppen reagerer med koldsved.
Sveder kvinder mere end mænd?
Selvom det ofte diskuteres, findes der ingen beviser for, at mænd sveder mere end kvinder – eller omvendt.
En af de mest almindelige årsager til hyppig nattesved hos mænd er et fald i testosteronniveauet, som samtidig kan påvirke energiniveau og muskelstyrke. Men stress spiller også en stor rolle. Når kroppen er overbelastet, kan den reagere med hedeture som et signal om, at den har brug for ro og restitution.
Både mænd og kvinder kan dog begge opleve at få hedeture om natten, især efter 40-års alderen.
Overgangsalder hos kvinder kan give hedeture
I overgangsalderen oplever mange kvinder ofte hedeture og nattesved, hvilket skyldes et fald i østrogenproduktionen. Dette gør kroppen mere følsom over for temperatursvingninger, og selv små udsving kan udløse hedeture, der dog forekommer hyppigst om natten. Graden af påvirkning varierer meget fra kvinde til kvinde, men nattesved kan forstyrre søvnen og påvirke energiniveauet dagen efter.
Det er vigtigt at bemærke, at nattesved også kan have mange andre, ofte harmløse, årsager. Ved hyppig og uforklarlig nattesved er det dog altid en god idé at kontakte lægen.
5 gode råd til at minimere sved om natten
Langt de fleste årsager til, at nogle oplever at svede under søvnen, er heldigvis noget, der kan ændres på – nemlig vores omgivelser.
Her er vores bedste råd til, hvordan du udvælger de helt rette produkter i soveværelset, og skaber et indeklima, der kan reducere din tendens til at svede og hjælpe den gode søvn på vej.
1. Vælg en ventilerende sengebund
Mange er ikke nødvendigvis opmærksomme på, at sengen faktisk har stor betydning for vores evne til at temperaturregulere. De fleste traditionelle sengebunde er skabt i et design, der er kompakt, og derfor gør det svært at aflede fugt og varme fra madrassen, hvilket ofte kan give anledning til varme nætter.
Hos Auping har vi udviklet sengebunde med tværspændte spiraler, der har en 80% åben struktur. Det gør dem markant mere ventilerende end mange andre sengebunde.
Ud over den gode ventilation giver vores sengebunde også en fleksibel og ergonomisk støtte. Spiralerne tilpasser sig nemlig din krops bevægelser og fordeler vægten jævnt, hvilket reducerer trykpunkter og øger komforten.
Kombineret med en god madras sikrer Aupings sengebunde et sundere og mere behageligt sovemiljø – perfekt til dig, der oplever nattesved eller ofte vågner for varm.
Aupings sengebund fås både som plan sengebund, og med elevation.

2. Vælg en madras i ventilerende og åndbare materialer
Dit valg af madras spiller også en afgørende rolle for en komfortabel nattesøvn – og hvis du har tendens til at svede om natten, skal den også kunne bidrage til optimal ventilation.
Hos Auping er alle vores madrasser bygget op om en kerne, der hjælper luft med at trænge igennem, hvilket både sikrer, at du kan regulere din kropstemperatur, men også at fugt nemt afledes fra madrassen, så den kan bevare sin friskhed længe.
Også tekstilerne i både madras og den indbyggede topmadras er skabt af højeste kvalitet. Derudover har du mulighed for at vaske betrækket, uden at det påvirker den behagelige overflade.
Hvis du har tendens til at svede om natten, kan en af vores ventilerende madrasser således bidrage til at huden bedre kan ånde.

3. Vælg sengetøj i naturlige kvalitetsmaterialer
Et andet godt råd er at udskifte dit sengetøj, hvis det er lavet af syntetiske tekstiler. Nogle af de mest populære syntetiske materialer til sengetøj er polyester og polyamid. Og selvom stof af disse materialer i dag kan laves, så det føles behageligt mod huden, er det allerbedst at undgå – især hvis du ofte har det meget varmt og sveder i løbet af natten.
Det skyldes, at de syntetiske stoffer lukker sveden inde, og at de ikke kan optage fugt fra kroppen. Det giver altså et fugtigt miljø under dynen og betyder, at både varme og fugt ikke kan trænge ud fra dynen.
Du kan derfor med fordel skifte det syntetiske sengetøj ud med noget, der er lavet af naturlige fibre som eksempelvis bomuld, hør eller bambus. Hos Auping kan du f.eks. finde sengetøj, der er fremstillet i økologisk, vasket bomuld, som føles blødt mod huden, og samtidig sikrer at kroppen kan komme af med overskydende varme og fugt.
Meget af Aupings sengetøj er desuden anerkendt med det internationale GOTS-certifikat, der er din garanti for høj kvalitet, og at det er fremstillet på en ordentlig måde gennem hele værdikæden.

4. Vælg en dyne i den rigtige varmeklasse
Du kan også overveje, om du har brug for en ny dyne, der enten er lettere, har et andet fyld eller er bedre til at regulere varme.
Det kan f.eks. være en god ide at vælge en dyne med lette dun i en sommervariant, der lægger sig let over kroppen. Det giver bedre luftgennemstrømning i dynen, og den lave varmeklasse sikrer, at du holdes lun uden at overophede.
Hvis du har varierende behov i løbet af året, kan du med fordel vælge en Auping 4-season dyne. Hos Auping fås alle vores dyner i en 4-season variant, der består af to sammensatte dyner, der kan adskilles; en helårsdyne og en sommerdyne.
Tilsammen skaber de en yderst varm vinterdyne. Adskiller du dem, får du en overgangsdyne og en sommerdyne. Perfekt til dig, som har tendens til at svede i de lune sommermåneder, men har brug for en varm dyne, når vinteren er over os.

5. Skab et køligt og behageligt indeklima i soveværelset
Hvis du har tendens til at svede meget om natten, kan det også være et tegn på, at temperaturen i soveværelset muligvis er for høj.
Langt de fleste sover bedst i et let afkølet soveværelse med en temperatur på mellem 16 og 18 grader. Når temperaturen er lidt lavere omkring os, har kroppen ikke i samme grad behov for at sætte det naturlige reguleringssystem i arbejde og det betyder, at vores søvn ikke forstyrres.
En af de mest effektive måder at afkøle soveværelset og sikre et godt indeklima er ved at lufte ud. Lav gerne gennemtræk hver aften inden sengetid for at få luften udskiftet med nyt, der er friskt og køligt.

Hold madras, dyne og hovedpude frisk
Hvis du ofte sveder om natten, er det en god ide at vaske sengetøjet hyppigt, gerne kun med et par ugers mellemrum. Det skyldes, at hustøvmider især trives med det miljø vi skaber, når vi sveder om natten – nemlig fugtige og varme omgivelser.
Når vi sveder om natten kan noget af fugten bevæge sig ned i madrassen. Derfor kan det også være en god i det at vaske din topmadras eller madrassens betræk for at genskabe en frisk følelse og i sidste ende også forlænge madrassens levetid.
På Aupings side med gode søvnråd finder du endnu flere gode råd til, hvordan du kan forbedre din søvn og skabe sunde søvnvaner. Her dykker vi dybere ned i alt fra daglige rutiner og det rette sovemiljø til vedligeholdelse, og hvordan du finder ro før sengetid.
En god nats søvn starter med en god seng
Hos Auping tror vi på, at en god nats søvn begynder med den rette seng – en seng, der passer præcis til dig. Derfor giver vi dig muligheden for at skabe din egen drømmeseng, skræddersyet til dine præferencer og behov.
Med vores smarte konfigurator kan du sammensætte alt fra sengemodel og farver til tekstiler, madrasser og sengebunde, så du får den perfekte kombination af komfort og design.
Hvis du ønsker optimal ventilation, kan du for eksempel vælge vores Elysium-madras, der er udviklet til at sikre en frisk og behagelig søvn hele natten.
Hvis du kun sveder fra hoved og ansigt kan det skyldes, at området har flere svedkirtler og blodkar, der reagerer hurtigt på temperaturændringer.
Har du det varmt om natten, kan det derfor give anledning til lidt sved på panden.
Også din pude kan have noget at sige. Giver den ikke mulighed for luftcirkulation, kan det give tendens til sved og fugt omkring puden.
Endelig kan hormonelle forandringer som følge af stress eller overgangsalder også påvirke din temperaturregulering og føre til sved i ansigt og hoved.
Der kan være flere årsager til, at nogle fryser i løbet af dagen og svede om natten. Nogle af de mest almindelige årsager er hormonelle forandringer som pubertet, graviditet, overgangsalder eller stress, som påvirker kroppens temperaturregulering.
Andre årsager kan være stofskifteforstyrrelser eller problemer med søvnmiljøet, som enten er for varmt eller koldt.
Ubalancer i stofskiftet, såsom et for højt stofskifte, kan i nogle tilfælde føre til øget svedproduktion, herunder nattesved. Hvis du oplever vedvarende nattesved, kan det være en god idé at tale med din læge for at undersøge eventuelle stofskifteproblemer.
Stress kan føre til nattesved, da kroppen frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol, der øger svedproduktionen. Når vi er stressede, kan det også forstyrre søvnen, hvilket kan gøre problemet med nattesved værre.
Ja, nattesved efter fødsel, og som gravid er normalt og skyldes hormonelle forandringer. Kroppen arbejder på at komme tilbage til sin ’normale’ tilstand, hvilket kan føre til øget svedproduktion. Nattesveden vil ofte aftage, når hormonniveauerne stabiliserer sig.
Det er normalt, at børn sveder om natten, da deres kroppe stadig er under udvikling og har sværere ved at regulere temperaturen. Det kan også skyldes varme i rummet eller for meget tøj. Hvis sveden er intens eller ledsages af andre symptomer som feber eller træthed, bør du kontakte lægen.
Det er svært at give et konkret tal på, hvor meget man sveder om natten, da det afhænger af en række faktorer og varierer meget fra person til person. De fleste mennesker sveder en smule om natten for at regulere kropstemperaturen, hvilket er helt normalt.
Hvis du vågner op og føler dig klam eller let fugtig, men ikke gennemblødt, vil det sandsynligvis være inden for normalen. Husk altid at konsultere din læge, hvis du ofte oplever kraftig nattesved.








