Auping

Er du A eller B-menneske?

5 minutes
Kvinde i stribet skjorte med mørkt hår sidder på en hvid seng og kigger ud af vinduet
Kvinde i stribet skjorte med mørkt hår sidder på en hvid seng og kigger ud af vinduet

Er du A- eller B-menneske?

Er morgenen den bedste tid på dagen for dig, eller har du tendens til at trykke på vækkeurets snooze-knap et par gange, inden dagen kan gå i gang?

I os alle findes et biologisk indre ur, som ubevidst påvirker vores døgnrytme og bestemmer, hvornår vi er mest friske på dagen, og hvornår søvnigheden melder sig. Bliv klogere på hvad det vil sige at være et A og B-menneske, og hvordan du kan ændre din rytme, så du er sikker på at få nok søvn.

Hvorfor er vi enten A- eller B-menneske?

Det er videnskabeligt påvist, at der findes to overordnede søvnmønstre hos forskellige mennesker. Og det er de to overordnede mønstre, som i daglig tale omtalt som A- og B-mennesker (eller morgen- og aftenmennesker). Selvom de fleste befinder sig et sted midt imellem disse to ekstremer, vil man typisk identificere sig mest med den ene type.

Det foretrukne søvnmønster er tæt forbundet med den cirkadiske rytme, kroppens indre biologiske ur, der blandt andet regulerer vores søvn/vågen-cyklusser over en 24-timers periode. Denne rytme er delvist genetisk bestemt, hvilket forklarer, hvorfor nogle mennesker er naturligt mere produktive og vågne om morgenen, mens andre fungerer bedre om aftenen og natten.

Hvad er forskellen på et A- og B-menneske?

Når vi taler om A- og B-mennesker, handler det om døgnrytme. Det er forskelligt fra person til person, hvornår på døgnet vi foretrækker at være vågne, og hvornår vi foretrækker at sove. Og det er den helt store forskel på et A- og et B-menneske. 

 

Kendetegn ved A-mennesket

Et A-menneske er generelt kendetegnet ved at gå tidligt i seng om aftenen og vågne frisk og veludhvilet om morgenen. Ofte behøver et A-menneske ikke at sætte en alarm, fordi deres indre ur vækker dem helt af sig selv.

Forskning har vist, at de trives godt med aktiviteter i løbet af dagen, og knap så meget med arrangementer, der kan strække sig ud på de sene aften- og nattetimer. 

 

A-mennesker er karakteriseret ved at de:

 

  • Vågner af sig selv, udhvilet

  • Sjældent tager en lur i løbet af dagtimerne

  • Falder let i søvn, når de går i seng

  • Trives med dagsarbejde

  • Har mest energi om formiddagen og tidlig eftermiddag

  • Foretrækker morgenmad fremfor andre måltider 

  • Bedst kan lide at træne om formiddagen

  • Går i seng mellem kl. 21 og 22.30 om aftenen 

 

Kendetegn ved B-mennesket 

Et B-menneske kan, modsat A-mennesket, have svært ved at møde kl. 8 i skole eller på arbejde. De går senere i seng end A-mennesket og vil sjældent kunne falde i søvn, hvis de går tidligt i seng. At skulle meget tidligt op, er derfor sjældent den bedste start på dagen for dem.

Derfor får de ofte færre timer og vågner sjældent veludhvilet. Til gengæld trives de med sociale arrangementer i weekenderne, hvor de kan være sent ude og sove længe dagen derpå.

 

B-mennesker er karakteriseret ved at de: 

 

  • Bruger snooze-knappen flere gange om morgenen

  • Har mest energi i den sene eftermiddag og om aftenen

  • Ikke har en fast døgnrytme – de sover ofte senere i weekender

  • Får mindre søvn og vågner sjældent udhvilet

  • Ofte tager en lur i dagtimerne

  • Foretrækker aftensmad fremfor andre måltider

  • Bedst kan lide at træne om aftenen

  • Går i seng omkring eller efter midnat 

Er det bedst at være A- eller B-menneske?

I sig selv er det hverken bedst at være et A- eller B-menneske. Men i dag er vores samfund – og vores dagsrutine – indrettet så det går langt bedre i spænd med A-menneskets døgnrytme.

Arbejds- og skolelivet vil ofte have et ’skema’, der passer bedre til A-mennesket, hvor energien og aktivitetsniveauet er på sit højeste mellem kl. 8 og 16. Med en mødetid mellem kl. 8 og 9, kan det være udfordrende for B-mennesket at få tilstrækkelig med nattesøvn. 

Og det er netop søvnnivauet, der kan være udfordrende for B-mennesket i dag.

Får vi nok søvn hver nat, kan vi nyde godt af en højere præstation- og koncentrationsevne, en bedre struktur over vores tid og et generelt højere energiniveau.

Søvnen er derudover også afgørende for vores generelle sundhed. For lidt søvn påvirker ikke blot humør eller energiniveau, det påvirker blandt andet også immunforsvaret, der svækkes ved vedvarende søvnunderskud.

Det kan derfor være en god idé at arbejde med din døgnrytme og tilvænne dig nye søvnvaner, hvis du er et rendyrket B-menneske.

 

Mand med briller og hvidt skæg sidder på en seng og læser avisen

 

Sådan bliver du (mere) et A-menneske

Det er ikke altid nemt at skulle arbejde imod sin biologiske døgnrytme. Men ofte kan du ved hjælp af nogle enkle råd arbejde mod at blive mere A-menneske, og dermed morgenmenneske.

For at træne sit indre biologiske ur er det væsentligt at man går i seng på samme tidspunkt hver aften, og står op på samme tidspunkt hver morgen – også i weekenderne. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan du finde inspiration i disse 5 gode råd: 

 

5 gode råd til lettere at falde i søvn 

 

  1. Undgå tobak, alkohol og koffein om aftenen 
    Alle tre stimulerer hjernen og forstyrrer den naturlige søvnighed. Selvom du ikke mærker effekten selv, vil den stadig registreres af hjernen og forstyrre din søvn. 
     

  1. Sluk for skærmene og det skarpe lys 
    Når aftentimerne kommer, er det en god ide at holde belysningen på sit laveste og helt undgå tv, mobil og tablets. Du kan i stedet læse en bog, tage et bad eller nyde noget stille musik. Det hjælper hjernen med at falde til ro – og derfor dig med at falde i søvn.

     

  1. Bevæg dig i løbet af dagen 
    Motion har en rigtig god effekt på dit søvnbehov. Sørg for at dyrke motion eller bevæge dig i løbet af dagen. Undgå dog hård motion lige op til sengetid, det kan nemlig give den modsatte effekt og holde dig vågen.

     

  1. Undgå at tage middagslure 
    Du skal helst undgå de længerevarende middagslure og længere powernaps. Hold dig i stedet for vågen i de lyse timer, så du kan mærke behovet for søvn, når aftenen falder på. Har du alligevel brug for at lukke øjnene og hvile i løbet af dagen, kan du få et par gode råd til powernaps her. 
     

  1. Giv kroppen tid til at vænne sig til nye søvnvaner 
    De første dage vil du sikkert have udfordringer med at falde i søvn. Kroppen skal lige vænne sig til, at den skal sove tidligere. Husk at du får masser af god hvile, selvom du ikke falder i søvn med det samme. Ligger du lysvågen i længere tid, kan du læse lidt i en bog i sengen, så du hurtigt kan lægge den fra dig, når søvnigheden sniger sig ind på dig. Giv dig selv god tid til at vænne dig til den nye sovevane. 

     

En god nats søvn starter med en god seng

Hvad end du er A eller B-menneske, starter en god nats søvn med en god seng. Hos Auping forhandler vi kvalitetsmadrasser og -senge i forskellige designs og farver. Det betyder, at du har mulighed for at skræddersy en seng, som passer til netop dine præferencer og ønsker. 

Kvinde med mørkt hår og blåt tøj ligger og griner på en blå seng med blåt sengebord

 

Design din egen Auping seng

 

 

Kilder:

Ofte stillede spørgsmål om A- eller B-mennesker

Et A-menneske er en person, der vågner tidligt og føler sig mest frisk og produktiv om morgenen. De har typisk let ved at stå op og foretrækker at gå tidligt i seng. 

B-mennesker er omvendt personer, som går sent i seng og som har svært ved at stå tidligt op. De vil typisk føle sig mere vågen og energisk senere på dagen. 

Man kan typisk karakteriseres som B-menneske, når man foretrækker at gå sent i seng og har svært ved at stå tidligt op. B-mennesker fungerer bedst om aftenen og natten og har en naturlig døgnrytme, der gør dem til natteravne. Mange B-mennesker oplever, at de har mest fokus og kreativitet om aftenen.

Ja, i nogen grad. Selvom det kan være svært at ændre sin naturlige døgnrytme helt, kan B-mennesker godt tilpasse sig tidligere søvnvaner med tiden. 

Ved gradvist at gå tidligere i seng, eksponere sig for dagslys om morgenen og undgå skærme og stimulerende aktiviteter sent på aftenen, kan man træne kroppen til at vågne tidligere og blive mere frisk om morgenen. Det kræver dog tålmodighed og en konsekvent indsats. 

Ja, ens døgnrytme er i nogen grad genetisk bestemt. I forskningen kaldes det også ens kronotype. Typisk vil den variere over tid, da man som ung typisk vil være mere B-menneske og med alderen blive mere A-menneske.

Få mere inspiration

Gul seng med blåt sengetøj i lyst værelse med trægulv

Guide til sengestørrelse

Er du i tvivl om, hvilken størrelse seng du skal vælge? Hos Auping har vi lavet en guide, der hjælper dig med at finde den rigtige sengestørrelse og de rette madrasmål, der matcher dine behov for plads og komfort, og som passer til dit soveværelse.

Læs mere
Kvinde sidder i en seng med elevation, hvor den anden side af sengen er flad

Fordele ved Aupings spiralnetbund

En god seng starter med det rette fundament. Opdag fem fordele ved Aupings spiralnetbund, og bliv klogere på, hvordan sengebunden bidrager til ventilation, støtte og komfort.

Læs mere